Juledigt: Hvorfor, menneske?

Af Claus Piculell

Menneske!
Hvorfor samler du dine hænder og beder til en Gud, der aldrig lytter?
Har Jahve, Allah, Jehova, Buddha eller en af de 28 andre eneste guder nogensinde lyttet til et menneske?
Har din gud grebet ind blot én gang og rettet selv den mindste uret i de 10.000 år, vi kender til?
Har din gud overhovedet nogensinde gjort en god gerning – eller blot dagens gerning?
Hvorfor, hvorfor, hvorfor ligger du da på knæ?

Menneske!
Hvorfor knytter du dine hænder og råber på en bedre verden?
Har de millioner, der prøvede før dig, opnået blot én dag uden lidelse og død?
Fik det blot én diktator til at løsne det greb, han brugte til at knytte sine ofre?
Hvad tror du så, at du kan gøre, med dine hvide knoer omkring fjernbetjeningen?
Hvorfor, hvorfor, hvorfor
råber du dog gjaldende tomt i din skov?

Menneske!
Hvorfor smider du din sidste 20’er i raslebøssen – eller kirkens bøsse?
Kan du ikke høre den runge blandt alle bukseknapperne?
Har alverdens indsamlinger løst blot ét eneste problem, uden at det kom dobbelt tilbage?
Og hvor mange har ikke gennem tiderne fulgt Tetzel og ædt sig fede på afladspenge?
Hvorfor, hvorfor, hvorfor tror du da, at din skyld mindskes, blot fordi din gæld øges?

Menneske!
Hvorfor fejrer du den udslidte, nedtrampede og gave-inflationære jul?
Hvad har denne oldgamle solhvervsfest overhovedet med nymodens overtro at gøre?
Hvor mange hjemløse har du givet husly på denne næstekærlighedens aften?
Hvor mange nyfødte har du svøbt og lagt i en krybbe – hvis du da ved, hvad sådan en er?
Hvorfor, hvorfor, hvorfor hugger du da et levende grønt træ om for at lade det visne og få sat ild til sig i stuen?

Hvad siger du, menneske? Har du noget at sige? Har du overhovedet noget, du brænder for?
Siger du, at du gør det bedste, du kan? Tak skæbne!

Jamen, så bed!
Bed, til dit spyt kunne slukke den ildebrand, der får dine fastlåste, krampagtige hænder til at sprækkes af din indre ild.
Jamen, så råb!
Råb, så det vækker de døde og de endnu ufødte og kalder dem til krig for fred.
Jamen, så son din skyld med penge!
Tag dog en bøsse i hånden selv og tving selv den mest ligeglade stodder til at hoste andet end lungerne op.
Jamen, så hold dog den jul!
Syng, dans, spis og gør børnene glade på deres store dag og mind dem om deres menneskepligt med dit eksempel.

Bed, råb, son og jul, så meget du kan og tør, i kutte eller kalot, i tørklæde eller turban.

For hvad fanden skulle du ellers gøre?