You are here

Jurister og økonomer sidder tungt på velfærdsdebatten

De udgår kun en brøkdel af befolkningen, men akademikere, der er uddannet i økonomi, jura eller statskundskab, er den absolut mest citerede gruppe i medierne.

Jurister og økonomer sidder tungt på velfærdsdebatten (politiken.dk)

Men har disse politiske kommissærer forstand på det de snakker om ?

De er ihvertfald skolet udi den samme gængse tankegang. De samme lærebøger. Og vel også de samme lærere. - arbejder i de samme typer virksomheder, som netværker med de samme debattører, som arbejder med den samme type problemstillinger, som læser det samme udenlandsk inspireret læsestof, af de samme "store" tænkere, som alle har de samme tanker om verdens tilstand og løsning af "problemerne"

De mener alle, at verden er i krig imod terror og usa redder os alle (eller også gør bu$h det ikke alligevel), at WTO, EU og genteknologi og frem for alt konstant fremadstormende gældsbaseret vækst skal fortsætte. De ser alle den samme type talkshows, læser de samme aviser - inspireret af de samme tænkere, som fremstiller nye problemer og trusler imod trygheden, ser de samme film osv...

Men hvem af dem tænker selv ?

Nå, nej. Det er jo ikke politisk gangbart.. Det vil jo nok skade deres karriere inden for samme cirkler, som bestemmer prisen på aktierne i de samme virksomheder, som de inspirerer til at opfinde nye fremskridt for menneskeheden, som giver mindre og mindre rum til - eftertænksomhed og kedsomhed.

Men det vil jo føre til en selvstændig tanke, som inden for de uselvstændige karrierefremmende netværk er uvante, uansvarlige, utopisk, utroligt & uproffessionelt; men med omtanke for de menneskelige omkostninger af deres beslutninger vil virke helt menneskelige.

Ebenezer Scrooges mentalitet lever i bedste velgående. Der er en karriere i det og det giver plads til at samaritten kan træde frem på scenen for at afbøde virkningerne af kommisærernes beslutninger.

Handl ikke med virksomheder, som deltager i eller har andel i krige som AP Møller og andre multinationale virksomheder. For de har en kultur og hierarikisk opbygning, som ikke tillader nogen at tænke selv uden for virksomhedens mål - nemlig først og fremmest at tjene penge.

Stem ikke på noget parti, som ikke tillader reel debat inden for alle politik områder. For det er ikke reelt demokrati, men partistyre. Et partistyre, hvor valgprogrammet bliver en betonmur som begrænser og kvæler det enkelte medlems engagement og intiativ. Et partistyre, der ensretter det enkelte medlem til partiets politik og ikke omvendt. (Stort set intet parti lever op til dette i Dagens Danmark.)

Måske er dette bare idealistisk pladder, men i det mindste så tænker jeg selv.

Det er det demokrati handler om.

At tænke selv, handle derefter og ikke lade sig manipulere med af medier, politiske kommissærer (idag kaldet eksperter), der nænsomt skal guide dig i den retning de vil have, du skal gå. Og ikke din egen.

Men tænk selv. Det er det første skridt.