DR P1 Orientering d. 28. august 2007:
Da et flertal i Folketinget sidste år vedtog, at smække kassen i og lukke helt for kontanthjælpen til visse arbejdsløse, der de sidste 2 år ikke har haft mindst 300 timers arbejde, da gjorde både politikere og selve lovteksten udtrykkelig opmærksom på at de nye regler, kun skulle gælde ægtepar, hvor begge - altså både manden og konen - er på kontanthjælp.Men siden har Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet vejledt kommunerne i også at standse udbetaling af kontanthjælp til mænd og kvinder, der er gift med en ægtefælle, der er i arbejde og altså selv tjener til livets ophold: Deres langtidsledige mand eller kone skal også have standset udbetaling af hjælp, mener direktoratet.
Det er i strid med loven - forklarer to jurister, der mener, at det kræver, at et flertal i Folketinget først laver loven om.
Medvirkende: Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing og lektor i socialret, Nina von Hielmcrone.
Af Jesper Tynell
Hør mere på DR Online:
Jurister utilfredse med vejledning fra ministerium
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments