You are here

Kære samfund.

Hvem er du som skal dømme mig

Hvad giver dig retten til at tro du er over mig

Har jeg bedt dig om din mening

Tror du din mening rager mig


Danmark er også mit land

Jeg er født her, opvokset her

Du har ikke større ret til at kalde dig for dansker

End jeg, for jeg har de samme rettigheder som dig

Og du skal slet ikke tænke på at kalde mig for nydansker

Eller 2. Generationsindvandrer for den sags skyld

Jeg sgu ikke vandret nogen steder hen

Jeg har været her altid, hele mit liv

Du kalder mig utilpasset

Siger at jeg er en man skal passe på hvis man ser mig

Du ser ikke mig som person, du kender mig ikke

Du ved ikke hvad jeg tænker eller hvad jeg har at sige

Dit syn på mig er blændet, for bare had og fordomme


Jeg burde være ligeglad med din mening

Men det er jeg ikke, du skal forstå mig

Jeg kan og vil ikke leve op til dine fordomme

Jeg er god og jeg vil andre det godt

Men det kan man ikke sige om dig


Hvis du ikke ændrer dit syn på mig

Så vil du miste mig for altid

Og det vil være dit tab og ikke mit

Så tag dig sammen dog

Vil du virkelig gerne ha denne kløft imellem os

Eller vil du ha at vi skal stå sammen

Jeg vil gerne stå ved din side og være en del af dig

Så tag imod mig og lad os kæmpe sammen


Lad os gøre noget for dig

For jeg tror ikke du er tilfreds med dig selv

Lad os rette op på dine fejl og mangler

Og ikke pege fingre ad dig

Ja du har begået nogle fejl

Men det ligemeget nu, for jeg tror på dig

For jeg ved, at du inderst inde er god nok.

Kære samfund. (perker.smartlog.dk)

Nyheder: