Jeg forstår ikke, at en partihopper som Karen Jespersen kan være en så stor begivenhed i ugen der gik.
Der er så mange andre væsentlige emner at tage fat på.
Jeg bed mærke i, at hendes pressemøde var på den samme dag som regeringen var kaldt i samråd om Afghanistan-sagen.
Måske en afledningsmanøvre for at undgå mere fokus på den sag.
Heldigvis viser det sig, at Karen Jespersen ikke tager stemmer fra
venstre side af folketingssalen ifølge en undersøgelse i Berlingske Tidende igår lørdag. (Jespersens skifte skader ikke S)
Folk på venstrefløjen gider simpelthen ikke Karen J.
Jeg er ikke i tvivl om, at hun kommer i Folketinget til næste valg senest i 2009. Århus har jo tidligere sendt Jacob Haugaard i Folketinget i 1994. Så hvorfor skulle de ikke sende hende i Folketinget ?
Andre emner, som kunne være brugt tid på er den foranstående 300 timers regel, som træder i kraft d. 1. april. Hvis ægtefæller på kontanthjælp i løbet af et år ikke har haft 300 timers arbejde tilsammen mister den ene ægtefælle kontanthjælpen ! Karen J. udtalte blandt andet, at Venstre gjorde mest for at skabe lighed i Danmark !
Næh, Venstre og resten af regeringen skaber ulighed. Det vurderes, at 1500 personer bliver omfattet af denne regel. En regel, som blev indført på Foghs nysprog med integrationsforliget "Ny chance til alle". Og jeg kan tilføje - uden kontanthjælp.
Det kan kun gå for langsomt med at få en ny regering. Hver af disse, som mister kontanthjælpen er udsat for en personlig tragedie. Det går først og fremmest udover børnene i familien. Og på denne måde kan den negative sociale arv ikke brydes. Denne regel støber børnene fast i samme mønster som forældrenes og det er ikke vejen frem.
Stop pisken i dansk beskæftigelsespolitik og stop frem for alt det ordsprog, som lader til at være den røde tråd igennem denne og den tidligere Nyrup regerings socialpolitik (Med Karen Jespersen som socialminister).
Nemlig:
Når krybben er tom, så bides hestene.
Fortsat god søndag &
Spred Glæde...trods alt :/
FlemmingLeer
denmarkonline.dk
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments