De Konservative vil nu alligevel bevare kontanthjælpsloftet og den særligt lave ydelse for unge sindslidende. Løsningen for de unge er at komme i arbejde, mener socialordføreren, Tom Behnke.
- Men den problematik, der kan være med den særligt lave ungeydelse, gør sig ikke gældende på samme måde, når man er indlagt på et psykiatrisk hospital, som hvis man sidder ude i sin lejlighed og selv skal sørge for mad og så videre, fastholder Tom Behnke overfor Socialrådgiveren.
Der er en verden til forskel fra Christiansborg og så virkeligheden. Det er givet, at unge, som er indlagt på sygehuset ikke har udgifter til mad. Men vedkommende har måske stadigvæk udgifter til husleje. Når vedkommende så kun har en indtægt på Kr. 3.800 om måneden (efter 6 måneder) til mad & husleje. Så er der altså ikke ret meget at leve af. Og nej kommunen betaler ikke ekstra til dækning af huslejen.
Såvidt jeg er orienteret, så findes der en distriktspsykiatri, der prioriterer at folk kommer ud i deres lejligheder. Den blev så vidt jeg husker indført engang i 1993-94 under Poul Nyrup Rasmussen. Meningen var, at folk ikke skulle indlægges. Derefter blev antallet af sengepladser reduceret på de psykiatriske afdelinger. Poul Nyrup Rasmussen var også den, der var med til at indføre den særlig lave ungeydelse.
Så det må bunde i spin, at Tom Behnke nu lige pludselig vil til at indlægge psykisk syge. En hurtig lille bortforklaring på et problem, som Fogh regeringen åbenbart ikke vil tage ordentligt hånd. Godt nok vil regeringen nu indføre en speciel aktiveringsindsats over for unge med udgangspunkt i de unge psykisk syges situation. Planen er, at de skal ud i arbejde. Men hvad med dem, der ikke er istand til at arbejde ?
Det er simpelthen en grotesk indstilling at have over for mennesker, som helt klart har brug for hjælp. Dertil kommer, hvordan kommunerne behandler psykisk syge unge før de kommer så vidt, at de kommer i behandling. Nogle bliver måske behandlet som om de ikke vil i aktivering. Men hvor realiteten er, at de ikke istand til at deltage i en aktivering.
Læs resten her Socialrådgiveren
Yderligere information : Syg og Fattig
(Medlemsblad nr4/05 - Landsforening af nuværende og tidligere psykiatribrugere)
Gav man mig en månedlig ydelse svarende til 2 x døgnophold på hospital, kunne samfundet spare mange pengeCitat fra ovenstående artikel: Syg og Fattig
Via
[Bistandsbums.dk]
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments