You are here

Kravene til friskoler skal skærpes

For mange friskoler bliver oprettet i protest mod, at en kommunal skole bliver nedlagt. Det går mod tanken bag friskoleloven, mener Socialdemokraterne, som vil hæve grænsen for at oprette en friskole.

"Men fundamentet for de frie skoler er, at de har et alternativt politisk, religiøst eller pædagogisk fundament", siger Christine Antorini til Berlingske Tidende.

Underligt at se en socialdemokrat modarbejde et lokalt fællesskab. Men det er jo en generel tendens, hvor fællesskaber stille og roligt bliver nedbrudt.

Hvorfor vil de kontrollere og detail regulere ned i den mindste detajle ?

Først var det for galt, at dagpengemodtagere tog på højskole for at lære at tænke selv. Nu må det heller ikke ske i friskoler.

Det kan være, at politikkerne ikke engang selv er opmærksom på det. Giv dem et tip og få deres øjne op for denne tendens.

Hvad vil de helst ?

- Have en befolkning af nikkedukker eller en befolkning, der stiller kritiske spørgsmål ?

Jeg tror på den sidste mulighed.

Læs artiklen her: Kravene til friskoler skal skærpes (dr.dk)

Læs Christine Antorinis kronik i Berlingske Tidende her med titlen "Forny den alternative skoleverden"

Sidst revideret
19. oktober 2005 20:20 - tilføjet link til kronikken