You are here

Krigsfange-notat med undtagelser

DR P1 Orientering d. 20. december 2006:

Den danske regering har siden 2002 tilladt danske soldater at udlevere fanger fra krigen i Afghanistan til de amerikanske styrker.

Både statsministeren og forsvarsministeren har gentagne henvist til, at
den amerikanske præsident George Bush i et notat i februar 2002 har gjort klart, at selvom fangerne ikke vil få status som krigsfanger, så vil de bliver behandlet som krigsfanger, og derfor kunne man roligt overlade fangerne til amerikanerne.

I det omtalte notat, gør George Bush dog opmærksom på, at der kan blive visse undtagelser.

En af de undtagelser bliver meget hurtigt de forhørsmetoder, som
amerikanske soldater får tilladelse til at bruge. Metoder der strider
mod Genevekonventionerne.

Det betyder altså, at selvsamme notat fra George Bush, som den danske regering bruger til at forklare, hvorfor det var betryggende at
overlade fanger til de amerikanske styrker i Afghanistan - det notat
bruger det amerikanske forsvarsministerium som grundlag for at
udarbejde de nye omstridte retningslinjer for forhørsmetoder.

Det viser papirer fra det amerikanske forsvarsministerium, der været offentligt tilgængelige siden 2004.

af Jesper Tynell

Hør mere på DR Online:
Krigsfange-notat med undtagelser