You are here

Moses Hansen, dæmoner og falsk religion

Moses Hansen er manden som mange opfatter som lidt komisk og bestemt ikke een man umiddelbart ville kunne tage alvorligt. Men dér begår man nok en graverende fejl!

Denne artikel's skribent har sågar også mødt Moses Hansen. Som altid fremstod han venlig, interesseret, lydhør og usædvanlig religiøs. På det medbragte bord lå der et sandt virvar af religiøse skrifter og pamfletter forfattet bl.a af Moses Hansen selv.

Een ting der var særdelelses bemærkelsesværdigt var hans gigantiske interesse for Israel. Ikke for det, den interesse har mange kristne jo der gerne vil omvende jøder men Moses Hansen går et skridt videre for han går minsandten med en Davidsstjerne samt et kors om halsen og ikke nok med det han bar også en sweater med en Davidsstjerne og ordet "Jesus" på samme tid vandrer han rundt i landet med sit trækors.

Jamen hvor er man henne når en autodidakt missionær bærer jødiske symboler samtidig med at han egentlig blot ønsker at omvende jøderne til messianske kristne.

Og hvad er så messianske jøder? Ja det er ifølge teologien "jøder" der tilslutter sig Jesus og kan man finde på noget der er så absurd?

En jøde tror på G_d, den eneste, og kan bestemt ikke forholde sig til at G_d skulle have en søn ved navn Jesus. I det hele taget er den traditionelle jødedom så langt fra kristendommen som overhovedet muligt.

Uanset at de såkaldte messianske jøder lever efter kosher (de jødiske renhedslove omfattende bl.a hvordan man tilbereder samt spiser maden og ikke mindst hvad man spiser samt også andre regler for livet), uanset at de går i shul (synagoge) eller ej så har de med deres messianske tro på at Jesus er Messias fralagt sig enhver kontakt med de sande jøder.

Udover de messianske jøder er der også såkaldte kristne der føler sig nærmest som jøder (hvordan det så end kan lade sig gøre) og een af dem er Moses Hansen der har den umådelige frækhed at bære Magen David (Davidsstjernen) samt et kors om halsen.

Ydermere rejser ham og hans gruppe ofte til Israel for at omvende de "stakkels jøder" der "aldrig forstod at Jesus virkelig var Messias".

Sært at tænke på. Jesus eller retteligere Yeshua var jo jøde og levede som sådan. Nok i sin tid en noget revolutionær jøde men jøde. Han havde ingen ide om at danne en kirke, ej heller at hans navn skulle misbruges til at ødelægge andre jøders liv. Der er ingen tvivl om at han eksisterede og med tiden vil der nok fremkomme mange nye ting omkr.hans liv nu hvor man finder frem til ældgamle aramæiske dokumenter.

Kristendommen er intet andet end en kopireligion. Således er det! Hvorledes kan man bygge ritualer om som slet ikke har rod i den såkaldte frelser man mener Jesus var? Hvorfor er det at man beskylder hele det jødiske folk for ligefrem at have dræbt Jesus; eller i hvert fald ikke at have gjort noget da man havde chancen?

Ydermere har kristendommen igennem de blot 2000 år den har eksisteret forfalsket Biblen og dens smukke skrifter så så mange gange. Ord der er oversat helt forkert og jo, dét er netop vigtigt for de mange ord i f.eks det Gamle Testamente har dannet grundlaget for mangt og meget. F.eks hvordan mænd forholder sig til kvinder, hvordan mennesker forholder sig til dyr osv.osv.

De 613 mitzvot (bud) der gives jøderne gælder naturligvis ikke for kristne men det ville måske ikke skade de fleste kriste at gøre sig bekendt med dem.

Enhver der blot har studeret en anelse teologi kan med et halvt øje se at GT og NT er to helt forskellige bøger. Hvor GT, for kristne, nærmest er en historiebog er NT så til gengæld det man lever efter. Og hvordan kan man dog det? Der er fjernet uendelige mængder fra den oprindelige bibel - af kirkekonciler og møder, af fjentlige paver og andre med en ide om at manifestere den nye tro kristendommen og fjerne alt andet.

Lad mig tage et kort eksempel. De fleste kriste siger "du skal elske din næste som dig selv" og fint, det er så grundlaget for deres etik. Men i realiteten står der "du skal elske din næste thi han er dig lig" og på de to udsagn er der unægtelig en stor og afgørende betydning. Og således er det gennem hele det Gamle testamente. Kristendommens fædre har plukket og klippet hist og pist og sammenstykket en religion lige efter der hoved. Ikke den oprindelige religion som man udemærket kunne have reformeret istedet for at skabe en helt ny og meget sammensat religion.

Og den klippen og klistren har forårsaget så meget ondt i kristendommens historie. Også godt, ingen tvivl om det men stadigvæk opfatter jeg personligt kristendommen som en kunstig tro, en ren kopireligion.

Tænk blot på den kriste gudstjeneste. Ritualerne er noget man så'n hen over tiden er blevet enige om, stykket sammen og så er det bare blevet kanoniseret (accepteret) af kirkens mangfoldige kirkefædre at sådan skulle det være. Det er der jeg står af for hvordan kan en sand tro bearbejde såvel skrifterne som ritualerne og så samtidig være sand og ægte?

Jeg har ABSOLUT INTET imod de der kalder sig ægte kristne, dvs. lever efter kærlighed, troskab, godhed - ja i det hele taget overholder de 10 bud. Men som regel er de der mener at overholde de 10 bud (hvor er kristne heldige at de ikke har 613 bud at forholde sig til!!) rabiate og absolut ikke lydhøre overfor andre menneskers tro eller holdning. Og de fleste kristne kan slet ikke overholde de få bud der blev givet Moses på bjerget så hvordan ville de have det hvis de skulle overholde de 613 jødiske mitzvot (bud).

Kristendommen er blevet en religion uden konsekvens. Man går måske i kirke til jul (en hedensk højtid hvor juletræet skam er repræsenteret i kirken!), til begravelser og bryllupper men der er ikke mange der ugentligt frekventerer kristendommens hellige hus, kirken.

Kristendommen er blevet tom. Ingen regler, ingen konsekvenser, ingen bud at overholde, ingen G_d at henvende sig til (for der er efterhånden man præster der ikke engang tror på G_d). intet sandt religiøst sammenhold osv.osv. Man kunne remse op i timevis hvor kristendommen virkelig har fejlet. Men den allerstørste fejl er at den slet ikke i disse tider henvender sig til folk. Den henvender sig til sig selv og sine egne tomme ritualer (hvoraf nogle er kopieret fra jødedommen) og så måske til DF.

Moses Hansen har udtalt::"Smid alle de palæstinensiske vilddyr ud af landet, som danser og jubler og takker deres dæmongud Allah for tusinders død i USA. Vi, der går med korset og den jødiske Davids-stjerne om halsen, kender deres tilråb: »Dræb jøderne om lørdagen og de kristne om søndagen...for de huser islams fundamentalistiske ånd, som er mere dødbringende end pest, kolera, kræft, AIDS og rottegift tilsammen. Der er kun ét at gøre: Smid dem ud - hellere i dag end i morgen. Send dem til Afghanistan, hvor de kan danse dødedans med Osama bin Laden.« (B.T., 14.9.2001).

Og han kalder sig en ægte kristen.

Man kan faktisk godt have ondt af den slags mennesker der er lydhøre overfor f.eks Moses Hansen men man må vende den anden kind til og vide, ikke tænke, at de bestemt ikke ved bedre.

Nu er jeg naturligvis fuldtud klar over at denne artikel er særdeles provokerende men hellere det end et stykke bovlamt tekst uden mening.

Må G_d være med os alle - kristne, jøder, muslimer osv.

Nyheder: