You are here

Derfor markerer Bendt Bendtsen sig

Vicestatsminister Bendt Bendtsen vil have tjekket opholdsgrundlaget for de imamer, som har rejst rundt i Mellemøsten for at ophidse muslimer til had mod Danmark på grund af Muhammed-tegningerne. Bendtsen vil have imamer under lup (DR Online)

Ren manipulation. Årsagen skal ikke findes i at han kun vil score billige points i forhold til Fogh regeringens yndlingsbeskæftigelse. Nemlig Imam jagt. Nej, den skal findes i at Justitsministeriet idag sender forslag til skærpet  anti terrorlovgivning i høring. Et af forslagene i Foghs plan for nye anti-terrortiltag går ud på, at især Imamerne skal sættes under skærpet opsyn og hvis nogen udfører "demokratifjendtlig adfærd", så skal det have en eller anden form for konsekvens.

Godt nok gik det ikke så godt med Bendt Bendtsen interview om det her til morgen og han kom lidt til kort. Men fakta er, at regeringen nu vil følge imamer og asylansøgers udtalelser og det skal have konsekvenser for den enkelte. Det er hyklerisk set i lyset af JPs Muhammed aktion, som skete som et modsvar imod selvcensur. En selvcensur som asylansøgere nu givetvis af frygt for deres opholdstilladelse fremover vil udsætte sig selv for.

Fra et diktatur til et andet. Nemlig meningsdiktatur.
I sig selv er begrebet demokratifjendtlig adfærd en svær størrelse. Og det bliver spændende at se hvordan definitionen bliver udformet af Integrationsministeriet.

Hvornår skal skærpelserne i anti terrorlovgivningen grunden afskaffes ? Kan nogen fortælle mig det ? Eller skal disse angreb på grundlæggende menneskerettigheder som privatlivets fred bare fortsætte for tid og evighed ?

Justitsministeriet sender lovforslagene i høring frem til 24. marts 2006. Så gør indsigelse enten generelt eller rettet imod konkrete forslag. Jeg poster link til forslagene ligeså snart jeg falder over dem. Skriv til jm (at) jm.dk Skriv til retsudvalget. Kontakt dit lokale folketingsmedlem.

Frihed er ikke gratis. Heller ikke i Danmark i 2006.

Læs også indlægget: Har du hørt ordet demokratifjendtlig adfærd for nylig ?