You are here

Gandhi, Bush og bomben

Kai Dalsgaard, Odder skriver: 

"På sin nyligt overståede rundrejse i Asien lagde USA´s præsident en mindekrans ved Gandhis grav i Indien.

For mange mennesker over hele verden, der ærer Gandhis liv og tanker, er det en skamløshed og falskhed uden sidestykke. Gandhi står for ikke-vold og fred, ydmygelse og offer, mens Bush med sine erobringskrige har tusinder af døde på samvittigheden. Yderligere grotesk var det at formålet med Indienbesøget var at tilbyde Indien et atom-samarbejde uagtet at Indien ikke har tilsluttet sig ikke-spredningsaftalen og ikke vil tillade fuld inspektion af sine atomanlæg.

Det har derimod Iran gjort, men da Irans politik er imod USA´s imperieønsker skal landet hyklerisk lægges for had, selv om det i modsætning til Indien ikke har atomvåben.

Skulle det ende med endnu en krig - og Danmark sidder i FN´s sikkerhedsråd - vil vi nok igen se regeringen vælge krigsherren Bush fremfor Gandhi som fredsforkynder. Penge betyder mere end forkyndelse af fred og ikke-vold".