DR P1 Orientering d. 14. september 2006:
Landets kommuner sender flere og flere fysisk og psykisk svage mennesker i arbejdsprøvning, før de overvejer at tilkende dem førtidspension. Og der er ikke bare tale om flere mennesker. De samme personer bliver i højere og højere grad sendt i arbejdsprøvning 2, 3 eller flere gange efter hinanden - inden kommunerne beslutter sig for, hvad der videre skal ske.
Det fremgår af en analyse af førtidspensionsområdet, som Ankestyrelsen har lavet.
Men ingen ved, om det er de mange penge værd, at sende svage borgere ud i den ene arbejdsprøvning efter den anden. Der findes ingen opgørelser over, hvor mange pensionsansøgere, der i stedet kommer i arbejde eller i flexjob efter de har været igennem en arbejdsprøvning.
I dagens Hjørne taler vi med en lægekonsulent, der oplever, at Københavns Kommune dagligt sender mennesker, der ikke kan arbejde ud i arbejdsprøvning alligevel. Og med vicedirektøren i kommunen, der forklarer, hvorfor kommunen bruger penge på sende de samme mennesker i arbejdsprøvning igen og igen.
af Jesper Tynell
Hør indslaget her på DR Online:
Hjørnet: Syge sendes i arbejdsprøvning igen og igen
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments