Århus, d. 3. oktober 2005
PRESSEMEDELELSE modtaget fra Rune Engelbreth Larsen idag kl. 10:34
Deadline søndag blev Louis Frevert konfronteret med, at et citat i hendes egen bog, Kort og godt (2004), var identisk med et citat fra en af de artikler, hun har fjernet fra sin hjemmeside og påstår at have været helt uden kendskab til. Hun hævdede, at det kun var det citats »seks linjer«, som hun havde afskrevet fra sin webmaster uden kildehenvisning. Dette er usandt.
Rune Engelbreth Larsen kan dokumentere, at HELE kapitlet »Islam og danskerne« (s. 32-41) med få udeladelser er nøjagtigt identisk med en af de artikler, Frevert har fjernet fra sin hjemmeside, og som hun i dag påstår slet ikke at have haft kendskab til.
Rune Engelbreth Larsen udtaler:
– Louise Frevert har enten ført Dansk Folkepartis ledelse bag lyset, eller også har partiets ledelse fabrikeret hendes søforklaringer, som ændrer sig for hver gang nye afsløringer kommer frem.
Ti sider i hendes egen bog, Kort og godt, er direkte afskrift af en artikel, hun har fjernet fra sin egen hjemmeside og hævder slet ikke at have haft kendskab til. Den holder selvfølgelig ikke.
– I Deadline påstod Frevert over for Kurt Strand, at det kun drejede sig om et enkelt citat på seks linjer, som var afskrevet fra webmasteren uden kildeangivelse. Det er på tide, at løgnene indstilles. Frevert må erkende, at hun selv har skrevet de racistiske artikler, hendes webmaster har ageret syndebuk for, eller at hun som minimum indrømmer, at hun selvfølgelig var fuldt ud klar over deres indhold.
Besøg Rune Engelbreth Larsen.
DR2 Deadline hjemmeside
Indslaget ligger der en uge indtil næste søndag.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments