You are here

Klima-forskere presset i USA

DR P1 Orientering d. 31. januar 2007:

I aftes påstod en gruppe forskere under en høring i en komité under USA's kongres at amerikanske klimaforskere blev presset til at forme deres rapporter om global opvarmning, så det passede ind i Bush-regeringens skeptiske holdning til spørgsmålet om klimaforandringer. De skulle have været udsat for politisk indblanding i mindst 435 tilfælde.

Rick Piltz, der tidligere var ansat som forsker for den amerikanske regering, fortalte kongreskomitéen, at han forlod sit job i 2005 efter at have været under pres for at nedtone forskningsresultater om global opvarmning.

Han sagde, at det især var en tidligere embedsmand i Det Hvide Hus, Phil Cooney, der forsøgte at så tvivl om konsekvenserne af global opvarmning. Cooney var lobbyist for oliebranchen, inden han blev stabschef for en miljøkomité under Det Hvide Hus. Han er flere gange blevet taget i at ændre i rapporter om global opvarmning, så de var mindre negative. Han forlod Det Hvide hus i 2005 for at arbejde for oliegiganten ExxonMobil.

Orientering har talt med David Gress, historiker og med årelang erfaring indenfor både dansk og amerikansk forskning, om hvad der er op og ned i denne historie.

af Karen Secher

Hør mere på DR Online:
Klima-forskere presset i USA   

Nyheder: