Valg-007: Thorning gambler

Med støtten til Khaders forslag om at lukke asylcentre har S-lederen foretaget noget af en kovending, hvor hun forsøger at få Ny Alliances mulige vælgere at gå hele vejen over til oppositionen og at give Khader et tilbud, han ikke kan afslå – men heller ikke tage imod ...

Efter at både Thorning og før hende Lykketoft/Nyrup langsomt har styret S ind på en linje, hvor man er nogenlunde 'lige så skrap' som regeringen på udlændingeområdet – dog undtaget den famøse ”starthjælp” - bløder hun op og støtter Naser Khaders forslag om ikke have 'langtids'-asylansøgere i asylcentre, men i almindelige boliger og jobs eller uddannelse ude i samfundet - sammen med Margrethe Vestager, hvilket nok er mindre overraskende.

Bevares, det er ikke en kæmpestor opblødning, for S har allerede for længst meldt ud, at de irakiske asylansøgere skulle ud af lejrene. Nu tager man så resten af de p.t. omkring 2000 ansøgere med, mens de der inden for få måneder får et svar om ”åbenlys grundløs ansøgning” skal sendes hjem straks. Og det er sandt, at nogle asylansøgere ender i en umulig situation, som f.eks. irakerne, hvor de nu har opholdt sig i lejrene i op til otte år, og hvor hele familier er gået psykisk totalt i opløsning på det. Man
skal være meget hårdhjertet for ikke at kunne se dét problem.

Ganske som man nok skal i gang med sodukoen for at træne de små grå, hvis man ikke kan se, at når man kan stadig kan påstå, at de 600 irakiske asylsøgere ”bare kan rejse hjem”, mens Irak er midt i en blodig borgerkrig – som vi var med til at starte – så er sagerne for alle 2000 måske ikke så ligetil, som regeringen påstår.

Omvendt kom udspillet altså ikke mere end godt et døgn efter, at Thorning klart afviste, at andre asylansøgere end irakerne kunne komme på tale. Det skete i den meget omtalte tv-duel med Fogh.
Venstre er allerede godt ude med riven og beskylder Thorning for at ”bombe hele udlændingepolitikken tilbage” - sagt af den ellers besindige Birthe Rønn Hornbech, mens integrationsminister Rikke Hvilshøj mener:

”Det her forslag betyder fri indvandring. Det betyder helt konkret, at kommer du her til landet og siger ordet asyl, så udsteder vi en arbejdstilladelse. Det vil være et kæmpe trækplaster.”

Uha da da! Begge reaktioner er mildt sagt overdrevne. For at man skal kunne have fornøjelsen at se sig selv og hele familien gå psykisk i stykker, som 2000 mennesker gør lige nu, skal man have en asylsag, der netop ikke
er åbenlyst grundløs. Og man skal kunne finde et job, hvilket allerhøjst har været mindre svært for den slags mennesker i et par pga. en hidtil uset højkonjunktur.

Men jo, nogle vil gøre forsøget – ligesom de gør det i andre europæiske lande, hvor de foreslåede regler allerede gælder, men hvor man ikke har lige så hårde kriterier for at have en sag – en asylsag, altså, eller 24-års-regel eller tilknytningskrav. Så det kæmpestore bombekrater med fri indvandring i udlændingepolitiken er svært at få øje på.

Ikke desto mindre er der en risiko for flere ansøgere, og her får jeg det nærmest dårligt, når Rikke Hvilshøj
stort set direkte siger, at vi lader mennesker gå helt i opløsning for at skræmme andre væk. Omvendt var og er jeg dybt betænkelig ved åbningen fra S.

For det første er de efterhånden mange 'justeringer' af politikken ikke tillidsvækkende. For det andet ser jeg meget
gerne en udlændingepolitik med et mere menneskeligt ansigt, men især på integrationsområdet, hvor vi er så langt bagefter – selv under en højkonjunktur – at hver fjerde anden-generations-indvandrere overvejer at rejse så langt væk som muligt.

Omvendt vil jeg godt have en tilvandring, der ikke er lige så stor som i 80'erne og 90'erne. Jeg er modstander af tilknytningskravet, men tilhænger af 24-års-reglen, så længe vi ikke kan finde bedre måder at stoppe det kulturelle pres for alt for tidlige ægteskaber. Og som så mange andre blev jeg noget skeptisk, da jeg hørte om Thornings kovending.

Nu, efter at have undersøgt tingene og tænkt over dem, kan jeg sagtens gå ind for forslaget. Det drejer sig om mennesker i dyb nød, og en del under 1000 pr. år, alt iberegnet. Men sådan en vending kommer man altså med i god tid før
et valg, og man forklarer tingene grundigt, frem for som et taktisk udspil, der skal livet surt for Naser Khader.

Khader er nemlig nødt til i praksis at afvise sit eget forslag. Ganske som da det gik op for Ny Alliances Gitte Seeberg, at forslaget om en folkeafstemning om EU ikke var en gratis omgang, fordi flertallet i folketinget (formentlig) mener noget andet, men at 60 MF'ere med deres underskrift kan fremtvinge en folkeafstemning. Næ, så gjaldt forslaget ikke længere ... Heldigvis for NA vil S og R heller ikke melde ud her, så kun SF tog de stemmer, de nu kunne – og der var skam nogle.

­Thornings gambling går også på, at selv om regeringen vil forsøge en skræmmekampagne – som vi allerede har set de første eksempler på, så vil de dels støde mod virkeligheden, dels være i fare for at blive så grove i deres retorik, at de taler en del af deres eget sandsynlige parlamentariske grundlag væk fra sig, nemlig Ny Alliance, der er de oprindelige stillere af SR's forslag.

Khader vil i seng med Fogh, men han vil have noget at forhandle med. Derfor er stort alle forslag og krav rettet mod en sådan forhandling, og så er det svært at finde en grimasse, der kan passe, når andre tilbyder nok stemmer til at kunne gennemføre forslagene uden om regeringen. Derfor reagerede Khader også sådan her i første omgang på DR Nyheder Online:

”Det virker, som om SR vil sælge deres egen mor for at få os med, siger Naser Khader, der er overbevist om, at han nok skal få den borgerlige blok til at acceptere hans krav på asylområdet.”

Han har senere blødt op, og det gør han klogt i, for manøvren handler ikke kun om at tilbyde ham sin egen politik. Den handler om at afsløre over for de mange tvivlere – som især findes blandt mulige NA-vælgere, at han i virkeligheden kun vil føre politik med V og K – og DF.

Håbet er selvfølgelig at få nok vælgere til at sige som Gitte Seeberg ved NA's dannelse: ”Nok er nok!” og forlade både
khader og 'den blå stue' ...

På kort sigt og set med spindoktor-briller er det genialt – hvis det ellers går godt ... For man risikerer jo omvendt, at S-vælgere reagerer ved at stemme på VOK – blot for en sikkerheds skyld.

Men værst er det på længere sigt. I politisk videnskab har man et begreb, der hedder ”kontinuitet”. Det betyder, at et
parti gerne skulle kunne påvise, at der er en – så at sige – rød tråd i partiets forslag og ageren. Man må gerne skifte standpunkt, hvis situationen har ændret sig, og de samme principper medfører et nyt standpunkt. Men begynder folk at få svært ved at se kontinuiteten, så får problemer med et andet centralt begreb: Troværdighed ...

Og så har jeg slet ikke berørt det faktum, at Thorning kaldte Fogh kynisk, da han lovede en løsning for 600 irakiske
flygtninge – i øvrigt en megastor kovending - og straks udskrev valg, så han ikke kunne hænges op på, mens der nu er tale om, at 2000 mennesker i virkelig slem nød er gået hen og er blevet – så at sige – små brikker i endnu et dansk spindoktorspil.

­