Sammen med EUs øvrige stats- og regeringschefer underskriver statsminister Anders Fogh Rasmussen til december Europas forfatningstraktat ved en højtidelighed i Portugals hovedstad Lissabon.
Til den tid har regeringens jurister gennempløjet de nye europæiske paragraffer for eksempler på afgivelse af suverænitet, der automatisk vil udløse en dansk folkeafstemning.
Men hvorfor ikke spørge danskerne om forfatningstraktaten under alle omstændigheder, og hvad med fremtiden for de danske EU-forbehold?
Medvirkende:
Svend Auken, Socialdemokraterne, Lone Dybkjær, Radikale Venstre, Gitte Seeberg, Ny Alliance, Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU og Hanne Dahl, JuniBevægelsen.
Vært: Jesper Larsen.
Skrevet af: Dorthe Vølver Bentzen
Se den på DR2 Debattens hjemmeside
Under debatten påstår Gitte Seeberg fra Ny Alliance, at Hanne Dahl taler usandt med at juristerne i justitsministeriet skrev følgende i bemærkningerne til Maastricht-traktaten:
En gennemgang af forarbejderne til grundlovens § 26 synes imidlertid at
vise, at bestemmelsen, der omhandler kongens ret til at lade slå mønt, ikke kan antages at omfatte sedler.(Fundet her: Justitsministeriets redegørelse vedrørende statsretlige spørgsmål ved Danmarks tiltrædelse af Traktaten om Den Europæiske Union) (4. marts 1992, s 49)
Grundlovens §26 siger følgende:
Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.
Fundet her: Grundloven 1953 (ft.dk)
Jeg kan med andre ord konstatere, at Gitte Seeberg som uddannet jurist ikke ved hvad hun snakker om !
Og som en slutbemærkning kan jeg kun opfordre de 69 MF´ere til at sende reformtraktaten / Lissabon-traktaten til en folkeafstemning. Så skal jeg nok stemme Nej - igen igen. På et eller andet tidspunkt må det da gå op for Folketingets Ja-partier, at vælgerne ikke vil have den Union ! :/
Sidst revideret
18. december 2007
- tilføjet et ikke, der var "røget" ud
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments