Forbedringer i den politiske aftaler om overenskomsterne er så små, at de stort set ikke vil betyde noget for de offentligt ansatte, siger FOA's formand Dennis Kristensen
Læs mere på:
FOA: 169 kroner til sosu'er er ikke nok (DR Online)
FOA pressemeddelse fra idag:
En social- og sundhedshjælper vil få 169 kroner om måneden som følge af de nye forbedringer i den politiske aftale om overenskomsterne.
De 169 kroner er før skat og er med alt inklusive (pension, feriegodtgørelse og andet). Og den største del af pengene ville som følge af reguleringsordningen på det offentlige arbejdsmarked skulle være udbetalt alligevel lidt senere i den kommende overenskomstperiode.
Dermed vil regeringens nye aftale med regioner og kommuner om opjustering af lønbudgetterne i 2008 kun få en meget begrænset effekt for de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger. Der er altovervejende tale om at fremrykke lønstigninger.
"Det ligner desværre mest en afvisning af at ville tilføre nye og ekstra penge til overenskomstforhandlingerne," siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA.
"Der er for størstedelen af pengenes vedkommende tale om at fodre hunden med dens egen hale, forstået på den måde, at vi ganske vist får lidt flere penge på bordet i 2008, men til gengæld bliver der automatisk færre penge til rådighed senere i overenskomstperioden,” siger Dennis Kristensen.
"Oppositionen havde peget på 5 milliarder kroner, som skulle sikre en solidarisk prioritering af de lavest lønnede grupper i den offentlige sektor. Der er nu i stedet aftalt at afsætte 1,7 milliarder kroner i 2008, som desværre fortrinsvis finansieres ved den lavere regulering i resten af overenskomstperioden.”
"Hvis de 1,7 milliarder kroner skulle have været nye penge, så skulle de være holdt ude af den særlige reguleringsordning. Det ser desværre ikke ud til at blive tilfældet. Pengene er desværre heller ikke målrettet til at fjerne de kønsbestemte lønforskelle mellem de traditionelle kvindefag og de traditionelle mandefag."
"Derfor bliver det næppe denne aftale, som kommer til at påvirke overenskomstforhandlingerne positivt. Jeg vil hellere kalde det en ommer," slutter Dennis Kristensen.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments