Hvorfor stemme på Lokallisterne til Regionvalget
For første gang i det danske demokratis historie organiseres et politisk niveau uden skatteudskrivningsret.
Det betyder, at Regionerne bliver forretningsudvalg. Ganske vist valgt af borgerne, men direkte styret af Ministerierne og uden den demokratiske kontrol og det direkte ansvar overfor borgerne, som vores demokrati ellers bygger på.
Derfor er det meget vigtigt, at de mennesker der bliver valgt, har praktisk kommunal erfaring samt erfaring i samarbejde med Amterne. Vigtigt af hensyn til de borgere, det vil have så stor betydning for.
Lokallisterne i Region Sjælland finder det helt nødvendigt, at være repræsenteret i Regionerne.
Det vil være af vital betydning for kommunernes borgere samt kommunernes økonomi, hvorledes Staten beslutter, at Regionerne skal drive Sundhedsvæsenet.Lokallisterne i Region Sjælland vil arbejde jordnært for, at sundhedssystemet vil koordineres direkte om den enkelte borger.
IT kan være et hjælpemiddel til, at borgeren ikke føler, at skulle fortælle sin egen historie igen og igen - og også til et stort rationale. Men det kan ikke erstatte samarbejde, vidensudvikling samt et godt arbejdsklima. Disse ting er helt afhængige af den politiske og administrative ledelse.Vi vil selvfølgelig arbejde for de opstillede mål, på det sociale, socialpsykiatriske, specialundervisningsmæssige område, hvor der vil blive mange muligheder for relationer imellem kommuner og regioner, idet lovgivningen lægger meget op til aftaler.
Vi vil arbejde for nærdemokratiske afgørelser overalt hvor det er muligt.
Lokallisterne i Region Sjælland vil på grund af vores partipolitiske frihed, have mulighed for, at gå på tværs i systemerne, uden at skulle skele til Christiansborg. Vi kan derfor være borgernes advokater i en direkte form.
Besøg dem her: Lokallisterne i Region Sjælland
Eller Landsforeningen Lokallisterne i Danmark - officiel website
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments