You are here

DR Online Baggrund Tvindsærloven

Tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) blev manden, der første gang for alvor fik lov at tage kampen op med Tvind-koncernen. Det skete i 1996, da Vig Jensen fik kulegravet koncernens pengestrømme og konkluderede, at ministeriet ikke gav støtte til frie og selvstændige skoler, men til et imperium, hvor pengene blev kanaliseret til ofte uigennemskuelige formål, som ikke nødvendigvis havde med undervisning at gøre.

Han fik i Folketinget vedtaget særloven mod Tvind, der fratog 32 Tvind-skoler statsstøtten. Loven satte gang i et årelangt juridisk slagsmål, som stadig er i gang.

Tvind-skolerne fik i 1999 medhold af Højesteret i, at loven stred mod grundloven, men dette har ikke medført, at skolerne har fået deres tilskud tilbage.

Læs mere på:

DR Nyheder Online - Baggrund: KlapJagt på Tvind (2005-08-19)