You are here

EU anlægger sag mod dansk spillemonopol

EU-Kommissionen indleder 4. juni sag mod det den danske stat, fordi det danske spillemonopol, i kommissær Charlie McCreevys øjne, udgør et brud på spilleregler i EUs indre marked.

EU anlægger sag mod dansk spillemonopol (Berlingske Business.dk)

EU har ikke noget at skulle have sagt på dette område. Det danske spilmonopol udgør en vigtig del af grundlaget for den underskov af idrætsforeninger og almene initiativer, som blandt andet skal bruges aktivt til at modvirke fedme epidemi. En epidemi, som desværre også ser ud til at brede sig til Danmark blandt børn.

Selve konstruktionen omkring Dansk Spil og uddelingen af tipsmidler er unik for Danmark og er med til at finansiere og sætte nytænkende initiativer igang. Ifølge Danske Spils hjemmeside bliver der hvert år uddelt: "1,6 milliarder kroner til glæde og gavn for hele Danmark" (Fundet her på Danske Spil.dk) På Danske Spils hjemmeside kan du også se en oversigt over initiativer, som har modtaget støtte fra tipsmidlerne. Det er alt lige fra støtte til udgivelse af en bog og madlavning i Ældresagen.

Selve støtten til forskellige idrætsklubber og andre kulturelle tiltag udgør en vigtig del for at sikre udbredelsen til en større skare. Det skal EU ikke blande sig i ! Samtidigt vil det sømme sig om Folketinget i denne sag vil vise mandsmod og tale EU-kommissionen midt imod istedet for at resignere på forhånd. Visse ting er værd at kæmpe for og reglerne om det indre marked skal ikke uden sværdsslag gælde inden for udbredelsen af kultur.

Samtidigt viser det også et EU-system med EU-kommissionen i spidsen, som med alle midler vil benytte reglerne for blandt andet det indre marked med EF-domstolen i spidsen som en murbrækker imod hævdvundne danske unikke støtteordninger for foreninger og andre kulturtiltag.

Det skal vi ikke tillade. Jeg vil ikke leve med et politisk tænkning, som sætter markedet over alt andet. Det er ikke den opbygning og indhold af samfundet, som jeg ønsker det. Og fremfor alt, så skal EU ikke blande sig i interne danske forhold. Det skal kun være Folketinget, som skal bestemme dette og udstikke rammerne. Denne udtømning af lovgivningsområdet for Folketinget kan og vil jeg ikke acceptere. Dette er blandt meget andet min hovedanke over den stadige danske integration i EU-systemet, som Ja-siden arbejder for. Samhandel ja. Men ensretning Nej !