You are here

Flere bliver sat på gaden

DR P1 Orientering d. 16. september 2008:

Flere og flere bliver sat på gaden i Danmark. I Sverige blev kommunerne pålagt at yde gratis gældsrådgivning til alle, der har brug for det.

Rudekuverter med girokort for mellem 15 og 20 mia. kr. bliver hvert år ikke betalt her i landet.

Det vurderer foreningen, Danske Inkasso-advokater, der også anslår, at kun omkring 40 procent af denne gæld bliver inddrevet igen. Resten må offentlige og private kreditorer vinke farvel til.

Skyldnerne må i årevis leve med fogedsager, inkasso-firmaer der banker på døren, og nogen sågar med at blive sat på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje.

Derfor vil formanden for Danske Inkasso-advokater, Karsten Müller, gerne have gjort det lovpligtigt for kommunerne at stille gratis juridisk rådgivning til rådighed for borgere med ondt i økonomien. Medvirkende:  Inkasso-advokaternes formand, Karsten Müller og Jurist og konsulent ved Gældsrådgivningen i Malmø, Per-Ola Ormes.

Af Jesper Tynell

Hør mere på:
Flere bliver sat på gaden (DR Online)