Jeg skrev et læserbrev, som jeg havde i Vejle Amts Folkeblad tirsdag d. 30. september 2008:
I weekenden d. 27. - 28. september kom Venstres spidskandidat Jens Rohde til at fortælle sandheden om grundlaget for dansk deltagelse i Irak-krigen 2003. Nemlig at masseødelæggelsesvåben var en del af årsagen til, at Danmark gik med i angrebskrigen på Irak. Det skabte straks en del postyr, da det fra højeste niveau i Fogh regeringen er sanktioneret, at det ikke var årsagen til at gå i krig.
Der var alle mulige andre årsager, selvom om masseødelæggelsesvåben blev nævnt hele 10 gange i beslutningsforslaget B 118 af 18. marts 2003. B 118 var grundlaget for dansk deltagelse i invasionen af Irak uden FN-mandat og blev vedtaget med 61 stemmer for og 50 imod. En hel del folketingsmedlemmer undlod at møde op til denne historiske afstemning. Heriblandt den netop nyslåede leder af konservativt folkeparti, Lene Espersen samt formand for DF Pia Kjærsgaard. Ja listen er lang. I alt deltog 68 folketingsmedlemmer ikke i afstemningen !
Tilbage står, at der bagefter er forsøgt og stadigvæk forsøges en omskrivning af historiske fakta om grundlaget. Ja, statsminister Anders Fogh Rasmussen har gentagne gange løjet om grundlaget og sagt at masseødelæggelsesvåben ikke var grundlaget for Irak krigen. Denne løgn bliver stærkt forsvaret af en Foghs ordførere, nemlig Søren Pind. Tilbage står, at Venstres ledelse i sagen om grundlaget for Irak-krigen konsekvent lyver. Masseødelæggelsesvåben var grundlaget for dansk deltagelse i Irak-krigen 2003. Det stemte regeringen med Anders Fogh Rasmussen i spidsen for den 21. marts 2003 i Folketinget. At påstå andet er løgn.
Læs mere om Foghs løgn om Irak-krigen 2003 og B 118 (10. august 2007)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments
Kommentarer
Læs Kære Statsminister ! af Bo Elkjær på Google books
Det meste af Kære Statsminister ! af Bo Elkjær er nu tilgængelig på Google Books. I den dokumenteres Anders Fogh Rasmussens løgne om masseødelæggelsesvåben.
Bogen kan købes hos boghandleren til Kr. 200,-
Det er billigt i forhold til den tid, som er brugt på at afdække hele sagen.
Jeg har selv købt den. :/