Vindmølleforeningen jubler over, at partierne bag energiforliget med en ny lov har vedtaget, at borgere har ret til at eje op til 20 procent af nye vindmøller. Omvendt raser de over et erstatningsprincip, som vil skabe »forskrækkelse« og »megen usikkerhed«.
I fremtiden får lokale ret til at købe op til 20 procent af nye vindmøller, lyder et af hovedpunkterne i den endelige tekst til den såkaldte VE-lov, som partierne bag energiforliget sent i aftes blev enige om.
Nu må borgerne eje 20 procent af nye vindmøller (Ing.dk) (30. oktober 2008)
DR P1 Orientering havde et indslag om det igår d. 31. oktober 2008:
Hvis den danske målsætning med 30 procent vedvarende energi i 2025 skal nås, så skal der som tommelfingerregel ske en fordobling af vindkraften i 2025.
Det er udbygning med nye møller og udskriftning af gamle udtjente vindmøller på land, der er i fokus i den nye lov til fremme af vedvarende energi i Danmark.
Sent onsdag aften blev partierne bag forliget med møje og besvær enige om lovteksten.
Men vil lovens udformning så sikre, at der sker den nødvendige udbygning af vindmøller på land? Siden 2002 -2003 er der stort set ikke opført møller på land i Danmark.
Orientering har talt med to af de store vindkraftkommuner i landet, Thisted og Ringkøbing-Skjern Kommune. Begge steder har udbygningen af vindmøller længe været underdrejet fordi reglerne ikke var afklaret. Det bliver måske bedre med den nye lov.
Loven fremsættes 5. november 2008. Medvirkende: Torben Nørregaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, V og Erik Hove Olesen, borgmester i Thisted Kommune.
Af Karen Hjulmand
Hør mere på:
Ny lov skal fremme den vedvarende energi (DR Online)
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments