Mindeord
Konstabel Jacob Grønnegaard Gade og overkonstabel Dan Gyde, der blev dræbt i Afghanistan den 4. december, var begge i Stabs- og Logistikkompagniet og tilhørte Jydske Dragonregiment
06-12-2008 kl. 09:28
Chefen for Stabs- og Logistikkompagniet, major Mikkel Soelberg, skriver:
Det er med den største sorg, at kompagniet torsdag den 4. december 2008 mistede to dygtige og brave soldater Jakob og Dan.
Begge var de skabt af det særlige stof, der skal til for at løse en så vanskelig og risikabel opgave, som vores danske soldater løser i Helmandprovinsen i Afghanistan. Både Jakob og Dan var specialister inden for hver deres metier.
Konstabel Jacob Grønnegaard Gade.
Jakob var en del af Opklaringssektionen, den fineste af slagsen. Jakob havde ikke gjort tjeneste så længe i sektionen, og han var ikke fra start udset til at skulle med enheden til Afghanistan. Han var nemlig just vendt hjem fra Helmand og trængte vist mest af alt til et pusterum. I stedet bidrog Jakob aktivt med sin viden, sine færdigheder og ikke mindst erfaring til at uddanne sektionen hjemme i Danmark. Men da omstændighederne i enheden ændrede sig, og der blev behov for forstærkning, slog Jakob til og meldte sig frivilligt til endnu en tur under Afghanistans brændende sol.
Jakob fyldte sin funktion ud til fulde og mere til – således indtrådte han hurtigt og rutineret i opklaringssektionen.
Jakob elskede sit job, elskede at være opklaringsmand. Det gjorde ham glad, og det var en glæde, som smittede af på hans omgivelser, og som vi tilbageværende vil savne.
Overkonstabel Dan Gyde.
Dan var sanitetsmand, og som Jakob var Dan ligeledes skabt af noget helt specielt. Det må og skal man være for at ville sætte sit eget liv på spil for at redde andres. Og netop denne egenskab og evne skulle desværre blive Dans skæbne.
Dan kom til kompagniet i den tidlige opstillingsfase og var fra start med til at sætte dagsordenen. Dan elskede at være sammen med andre, at snakke og ikke mindst hjælpe andre mennesker.
Således meldte han sig hurtigt som talsmand, og via dette kunne Dan bidrage til fællesskabet og ikke mindst støtte sine kammerater og kollegaer. Disse egenskaber bragte han med sig til Afghanistan, hvor ventetid og hverdagen i sig selv til tider kan blive triviel. En god snak med Dan kunne få tiden, tankerne og drømmene til at svæve og ikke mindst tiden til at gå - bare lidt hurtigere.
Trods Dans funktion som sanitetsmand, var Dan, når alt kom til alt, også en kriger. Dette beviste Dan i sine sidste timer, da han under kraftig beskydning forsøgte at kæmpe sig frem til sin sårede kollega Jakob. Denne heltemodige handling skulle vise sig at blive hans sidste.
Efter mange lange samtaler med Dan, vil jeg definere Dan som en drømmer, men en realistisk drømmer. Han turde nemlig gøre drømme til virkelighed. Dan er en helt.
Jakob og Dan efterlader sig kollegaer, kammerater, venner og ikke mindst familier i sorg. Vores tanker går til Jer i denne ubarmhjertige svære tid.
Jakob og Dan kendte hinanden – om de var bedste venner, ved jeg ikke, men de har med sikkerhed en ting til fælles: De er Dragoner, de tapreste af slagsen.
Æret være Deres minde – vi vil huske Jer.
Let Opklaringssektion skriver:
Det var med stor sorg, at vi i Let Opklaringsektion mistede vores gode kammerat og kollega Jacob under en opgave sydvest for FOB Price den 4. december.
Jacob døde under udførelse af det job, der betød så meget for ham. Under denne opgave gjorde han som altid sit yderste for at skabe de bedste muligheder for sine kammerater, sådan at de kunne løse deres opgave så sikkert som mulig. Jacob og hans makker var under fremrykning op mod en ny stilling, sikret af resten af enheden. Desværre blev han ramt af en eksplosion på vej derop. Han pådrog sig så svære kvæstelser, at hans liv desværre ikke stod til at redde på trods af øjeblikkelig hjælp fra hans makker.
Jacob havde en meget professionel indstilling til sit arbejde. Et arbejde han efter eget udsagn ikke kunne tænke sig bedre. Han kom forholdsvis sent til sektionen, men man kunne hurtigt se, at her var en mand, der vidste, hvad han lavede. Han var kendetegnet ved sit gode humør og sin store hjælpsomhed. Jacob faldt hurtigt til, og han skabte altid en positiv atmosfære omkring sig. Da omstændighederne gjorde, at vi fik behov for en ekstra mand, var det ikke svært at se, hvem der kunne træde til i stedet.
Jacob var en god kammerat, og han vil blive savnet af os alle. Den 4. december vil altid være en sorgens dag i sektionen såvel som for Jacobs familie og venner.
Vi er alle meget kede af det, der er sket, og det gør ondt at miste en god kammerat. Dette er dog intet at sammenligne med, hvordan Jacobs nærmeste pårørende, familie og venner må have det. Vi ved, det er en svær tid, I skal igennem. Vi følger Jer i Jeres sorg.
Vores tanker er ved Jacob og hans familie.
Æret være Jacobs minde.
Sanitetsdelingen skriver:
Det var med stor sorg, vi torsdag den 4. december modtog meddelelsen om Dans alt for tidlige død. Dan blev brutalt revet fra os, imens han udførte det job, han elskede. Dan var en soldat, der gik meget op i at hjælpe andre, og det var i den indsats, at Dan måtte betale den ultimative pris, et menneske kan betale.
Han var sammen med resten af sin gruppe under fremrykning for at yde førstehjælp til en anden såret soldat, da uheldet ramte Dan. Han blev ramt af en eksplosion og blev dræbt på stedet.
Dan var meget engageret i sit arbejde og brugte meget tid på det. Dan var altid god for en snak om alt andet end lige militære ting, hvilket ofte kunne lede tankerne hen på noget andet end lige arbejdet. Det var en af Dans helt store forcer, som vi andre nød godt af. At få tankerne et andet sted hen for en stund er sundt, når man sidder langt væk fra den hjemlige verden. En egenskab som vi vil savne.
Dan fyldte meget i vores dagligdag, en plads som bliver svær at erstatte. Dan var altid glad og formåede i selv de mest triste og trættende situationer at se det positive og på den måde vende situationen og komme videre.
Vi er hårdt ramt, og det gør ondt, men vores mest dybtfølte og hjertelige tanker går til Dans familie og pårørende og ikke mindst til hans nyfødte datter, som nu må undvære sin far. Det bliver en svær tid, og vi tænker meget på det, I nu må igennem.
Æret være Dan Gydes minde.
Fra Forsvaret.dk : Mindeord (6. december 2008)
- Udskriftsvenlig udgave
- Log in to post comments