Her for lidt siden blev en ny milepæl sat i denmarkonline.dks snart 3 ½ årige tid som nyhedsblog.
10 procent af Danmarks befolkning har nu været forbi denmarkonline.dk:
Danmarks statistik opgør i sin seneste opgørelse antallet af indbyggere for 3. kvartal 2008 i Danmark til 5.505.995.
Det blivende internet
Denmarkonline.dks har sin eksistensberettigelse i behovet for hurtig vidensdeling af aktuelle politiske emner. Jeg prøver som reglen altid at komme så tæt på kilden som muligt og henvisningen virkede, da jeg i sin tid lavede den. Jeg kan af gode grunde ikke love, at det pågældende link vil virke for tid og evighed. DR P1 Morgen var en god kilde, men desværre har de en politik om at deres indslag kun ligger omkring 6 måneder på DR Onlines hjemmeside. Andre sektioner på DR Online følger samme princip og det mener jeg er forfejlet ud fra et vidensdelingsprincip.
Det er min hensigt, at links her på denmarkonline.dk skal forblive online på det samme link uanset hvad der sker på eksterne hjemmesider. Det kalder jeg for "det blivende internet". Nogle webguruer har lovprist det dynamiske internet som en styrke, men
jeg anser det for en stor svaghed ved informationssøgning om aktuel
politik.
Jeg tager ofte en tur for at kontrollere gamle indlæg, men døgnet har jo kun 24 timer. Der findes godt nok forskellige programmer til kontrol af links. Men de kan ikke håndtere antallet af indlæg på denmarkonline.dk De går simpelthen ned, når de når et vis punkt. Så jeg er henvist til manuelt at kontrollere henvisninger. Hvis du falder over henvisninger til eksterne hjemmesider, som ikke virker så læg lige en besked til mig. På forhånd mange tak. Ris og ros modtages også.
Du kan også blive fan af denmarkonline.dk på Fjæsbog via et link her til højre, hvis du har lyst til det. Det er der pt. 337, der er.
Der er for tiden 6.588 offentliggjorte indlæg på denmarkonline.dk
Der har været 3.657.748 sidevisninger siden 31. juli 2005 og for tiden er der 284 abonnenter på nyhedsbloggens RSS feeds.
Den brugte statistik, som er benyttet til at tælle antallet af unikke besøgende er stillet gratis til rådighed af Chart.dk
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments