You are here

17 kinesere strandet på Guantánamo

DR P1 Orientering d. 3. marts 2009:

Barack Obama er på vej til at lukke for Guantánamolejren, som USA i de seneste syv år har brugt til at indespærre fanger fra krigen mod terror.

Det er lettere sagt end gjort og blandt amerikanernes mere komplicerede problemer er, hvad de skal stille op med 17 kinesiske statsborgere, som også sidder i lejren.

De er fra et muslimsk mindretal i den nordvestlige del af Kina og regimet i Beijing har krævet at få dem udleveret.

USA tvivler på, at de vil få en retfærdig behandling i det kinesiske retssystem. I sidste ende kan den eneste løsning blive, at USA må tilbyde dem opholdstilladelse.

af Peter Harmsen

Hør mere på:
Kinesere strandet i Guantánamo (DR Online)