Høring om lægekonsulenters rolle for førtidspensionssager m.fl.
Onsdag d. 18. marts 2009 kl. 10-16 i Landstingssalen, Christiansborg.
Tilmelding nødvendig.
Yderligere information eller tilmelding:
Konference om lægekonsulenters rolle (Retspolitik.dk)
Konferencen om lægekonsulenters rolle i kommunerne er arrangeret af Landsforeningen af Førtidspensionister, Socialpolitisk Forening og Retspolitisk Forening.
Fra nyhedsmail Marts 2009 fra retspolitisk forening d. 14. marts 2009.
Kontakt retspolitisk forenings sekretær her: emil [@] retspolitik.dk
Oplæg til høringen:
Lægekonsulenternes rolle i de kommunale forvaltninger
– og samspillet med de behandlende læger
På konferencen sættes der fokus på lægekonsulenternes rolle i forbindelse med kommunernes vurdering af borgerens berettigelse til forskellige forsørgelsesydelser.
Lægekonsulenterne er ansat som administrative medarbejdere med særlig fagkundskab i kommunerne, hvor de deltager i sagsbehandlingen om tildeling af førtidspension, sygedagpenge, revalidering, flexjob mm.
Lægekonsulenterne rådgiver om hvilke helbredsmæssige oplysninger, der bør indhentes for at få sagen bedst muligt belyst og bistår med at forstå og klarlægge indholdet i andre lægers udtalelser.
Spørgsmålet om lægekonsulenternes rolle har flere gange været rejst i Folketinget.
Der har været rejst tvivl om lægekonsulenternes habilitet i og med at de er direkte ansat af den kommune, der skal bevilge ydelsen.
I praksis har det vist sig, at både praktiserende læger og speciallæger, som har undersøgt patienterne, underkendes af de administrativt ansatte lægekonsulenter.
Lægekonsulenterne har ikke kompetence til at efterprøve andre lægers oplysninger ved egen undersøgelse, selvom det er en del af det lægefaglige arbejde at sammenholde det man har hørt eller læst med det man ser. Skrivebordsdomme bliver let fordomsfulde: »har man set en, har man set dem alle«.
Lægekonsulenterne har ikke direkte patientkontakt og er derfor ikke omfattet de lægefaglige og lægeetiske regler, som alene menes at tage sigte på læger, der udøver lægegerning overfor patienter.
Det er et problem
– at kollegaer underkender kollegaer, specielt når det er kollegaer, der ikke har set patienten– at der ikke er kontrol med det sociallægefaglige niveau i kommunerne
– at de læger der træffer afgørelser af stor betydning for helbredet ikke kan stilles til ansvar i forhold til lægeloven
Konferencen vil drøfte hvordan en ændret organisering af lægekonsulenternes arbejde kan tage højde for disse problemer.
Der er følgende program:
Kl. 9.30 Indskrivning og kaffe.
Kl. 10.00 Velkomst. v/ Knud Vilby, formand for Socialpolitisk Forening.
Kl. 10.10 – 10.40 Med afsæt i et historisk tilbageblik på lægekonsulenternes rolle i
den offentlige forvaltning præsenteres nogle aktuelle eksempler på
nutidens lægefaglige dilemmaer.
v/ Ellen Ryg Olsen, afdelingslæge og tidligere lægekonsulent.
Kl. 10.40 – 11.00 Lægekonsulentens rolle i kommunens socialfaglige sager.
v/ Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Kl. 11.15 – 11.45 Det retlige grundlag for lægekonsulentens arbejde i den kommu-
nale forvaltning.
v/ Ph.d. stipendiat Jannie Dyring, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Kl. 11.45 – 12.15 Etiske dilemmaer knyttet til lægekonsulentens arbejde i den kommunale
forvaltning.
v/ Professor Mette Hartlev, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Kl. 12.15 Let frokost.
Kl. 13.00 – 14.00 Om vurderingen af de psykiatriske patienter.
v/ Peter Kaare Østergaard, speciallæge i psykiatri, Middelfart.
Om vurderingen af mennesker med lidelser i bevægeapparatet.
v/ Heine Svarrer, speciallæge i reumatologi, overlæge ved Aalborg Sygehus.
Kl. 14.00 – 14.30 Hvordan ser det ud i Sverige?
v/ Åke Åkesson, distriktslæge ved Mörbylånga Vårdcentral fortæller om de svenske erfaringer
med samspillet mellem de behandlende læger og de administrativt ansatte læger i forvalt-
ningen (Försäkringskassan).
Kl. 14.30 Kaffepause
Kl. 14.45 – 15.30 Mulige fremtidsperspektiver - forslag til forbedringer af det eksisterende
samarbejde i Danmark.
Introduktion v/ Ellen Ryg Olsen, afdelingslæge og tidligere lægekonsulent.
Præsentation af model Region Midtjylland.
v/ Kenneth Kibsgaard, socialoverlæge, Region Midt.
Kl. 15.30 Afsluttende paneldebat med følgende deltagere:
Carl Erik Nielsen, formand for Landsforeningen for Førtidspensionister,
Erling Bonnesen, næstformand i Folketingets socialudvalg,
Jens Gredal, alm. praktiserende læge, medlem af Lægeforeningens Attestudvalg,
Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening,
Thor Buch Grønlykke, medlem af Socialudvalget, Københavns Borgerrepræsentation.
Via folder om høringen i PDF format
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments