Administrativ udvisninger: Hemmelige beviser en realitet i Danmark (Forslag om grundlovsbrud fra arbejdsgruppe)

Amnesty.dk skrev d. 12. marts 2009:

Hemmelige beviser mod terrormistænkte bliver en realitet i Danmark, hvis Folketinget godkender et kommende lovforslag fra integrationsministeren. Dermed overgår vi til et system, hvor de tiltalte ikke kender alle anklager og beviser og ikke kan forsvare sig i retten. En ny dom over Storbritannien viser, at det kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Hemmelige beviser en realitet i Danmark (Amnesty.dk) (12. marts 2009)

Integrationsministeriets omtale, som kun findes under pressemeddelelser:

Regeringen vil effektivisere sager om administrative udvisninger (Nyidanmark.dk) (11. marts 2009)

Bliver forslagene om hemmelige beviser en realitet får vi Kafka-domstole i Danmark !

Spørgsmålet er så om Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech er en hykler, når det kommer til stykket. Eller om hun stadigvæk som minister (som jo betyder tjener) vil slå et slag for retsstaten. Det bliver spændende at følge.

Især i lyset af dette forslag fra arbejdsgruppen:

Der er derfor grund til at overveje, om der i sager af denne karakter hvor statens ønske om at kunne effektuere en udvisning er særligt stærkt bør indføres en hjemmel, der udtrykkeligt og direkte møntet på disse sager giver politiet som udsendelsesmyndighed, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2, mulighed for efter en konkret vurdering at begrænse den pågældende udlændings kommunikation udadtil.
(Betænkningen s. 245 i pdf)

Det er jo især spændende, når Grundloven siger dette i :

Grundlovens § 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.
Grundloven af 1953 (Ft.dk)

Grundloven skelner ikke imellem udlændinge og danske statsborgere. Der står enhver, hvilket jo betyder alle.

Disse embedsmænd har foreslået og nedfældet Grundlovsbrud:

1.3 Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen havde ved afgivelsen af denne rapport følgende sammensætning:
Departementschef Claes Nilas, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (formand)
Direktør Henrik Grunnet, Udlændingeservice (suppleant: Centerdirektør Anni Fode)
Afdelingschef Ole Hasselgaard, Justitsministeriet (fra den 1. november 2008)
(suppleant: Kontorchef Carsten Kristian Vollmer)
Politiassessor Britt Rønne, Rigspolitiet (suppleant: Vicerigspolitichef Hans Viggo Jensen)
Politimester Jakob Scharf, Politiets Efterretningstjeneste (PET) (suppleant: Juridisk chef Lykke Sørensen)
Dommer Jens Stausbøll, Den danske Dommerforening (suppleant: Dommer Jørgen Lougart (fra den 5. november 2008))
Advokat Gunnar Homann, Advokatrådet (suppleant: Generalsekretær Henrik Rothe)
Advokat Synnøve Falk-Rønne, Foreningen af Udlændingeretsadvokater (suppleant: Advokat Helge Nørrung)
Tidligere afdelingschef Jens Kruse Mikkelsen, Justitsministeriet, deltog som medlem af arbejdsgruppen frem til den 1. november 2008.
Dommer Tine Vuust, Den Danske Dommerforening, deltog som medlem af arbejdsgruppen frem til den 1. januar 2009.
Ambassadør Thomas Winkler, chef for Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, har herudover været tilknyttet arbejdsgruppen som særlig sagkyndig rådgiver for så vidt angår kapitel 10 vedrørende diplomatiske forsikringer.

Kontorchef Niels Henrik Larsen, specialkonsulent Ditte Kruse Dankert, fuldmægtig Rikke Karlsson, fuldmægtig Jacob Bech Andersen og ekspeditionssekretær Susanne Appelby Albryn, Integrationsministeriet, har fungeret som sekretariat for arbejdsgruppen.

Det er jo især interessant, når disse mørke/embedsmænd er omfattet af Grundloven:

Grundlovens § 27
Stk. 1. Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov. Ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.

Fortsættelse følger....

Foreningen af Udlændinge retsadvokater havde følgende udtalelse på side 322 i betænkningen:

Bilag f

Udtalelse fra Foreningen af Udlændinge retsadvokater

Foreningen af Udlændingeretsadvokater kan ikke tiltræde arbejdsgruppens flertals konklusioner og udtaler:

Grundproblemet er, hvorvidt omfattende personindgreb skal kunne foretages på grundlag af materiale, der er hemmeligholdt for personen og dennes hjælpere. I et velordnet retssamfund må dette ikke kunne finde sted. Kendskab til grundlaget for indgrebet er af afgørende retssikkerhedsmæssig betydning. Uden det vil personen ikke kunne værge for sig. Uden det vil offentligheden ikke kunne udøve dens kontrollerende funktion, som er så vigtig i et demokrati.

Lovgrundlaget er udlændingelovens § 25. Der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, der er undergivet domstolenes kontrol efter grundlovens § 63. Kriteriet "fare for statens sikkerhed" er af retlig karakter og dets tilstedeværelse vil kunne efterprøves af domstolene. Der er tale om en prognose for fremtidige faktiske hændelser.

Hvilken myndighed prøver udvisningsbeslutningen.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater, herefter FAU, finder, at prøvelsen af udvisningsbeslutningen skal ske efter de almindelige regler i grundlovens § 63.

Indbringelse for retten skal dog ske automatisk og med opsættende virkning.

Retten beskikker en advokat for udlændingen efter dennes eget valg. I prøvelsen indgår, om udlændingens personlige forhold og om forholdene i hans hjemland er til hinder for udvisning, udlændingelovens § 26.

En del af disse sidste forhold er af asylretlig karakter og beror bl.a. på udlændingens forfølgelsessituation i hjemlandet. Sådanne spørgsmål henhører under Flygtningenævnets afgørelse. Flygtningenævnet ønskes derimod ikke anvendt som høringspart. Flygtningenævnet træffer endelig afgørelse om sådanne spørgsmål.

Domstolene kan således ikke træffe beslutning derom. Udlændingen vil således - i givet fald parallelt skulle anmode Flygtningenævnet om en afgørelse derom i form af en ansøgning om asyl.
Bilag f - 1

Om frihedsberøvelse under prøvelse af udvisningsbeslutningen.

Hvorvidt udlændingen kan frihedsberøves under sagens behandling beror på reglerne i udlændingelovens § 35-37. Frihedsberøvelse efter disse regler tager alene sigte på at sikre udlændingens tilstedeværelse med henblik på eventuel senere udsendelse. Bestemmelse herom træffes af samme byret, som hvor udvisningssagen verserer.

FAU tager afstand fra forslag fra et flertal i udvalget, hvorefter der skal kunne ske frihedsberøvelse i alle tilfælde. FAU finder dette betænkeligt, idet det ville sætte proportionalitetsprincippet i udlændingelovens § 34 til side. FAU finder endvidere, at dette synspunkt støttes af internationale forpligtelser.

Bevismateriale.

Det materiale, der kan indgå i sagen, er nøje reguleret i retsplejeloven. Formålet er at sikre domstolen de rigtige oplysninger. Et væsentligt element heri er modpartens ret til kontradiktion.

FAUs opfattelse er, at materiale, der ikke kan inddrages i sagen i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler, ikke bør indgå i sagen.

Et flertal i udvalget har varierende forslag, blandt andet særligt godkendte af og til hemmelige - advokater.

FAU finder dette betænkeligt, bl. a. fordi advokaten i så fald skal godkendes af det system, som klienten står overfor.

Det vil efter FAU's opfattelse få uoverskuelige konsekvenser for retsvæsenets, politiets og advokaternes troværdighed, hvis en sådan ordning indføres.

Der hviler en stor uklarhed om indhold og omfang af det omtalte "fortrolige" materiale.

Isolering af udlændingen.

Et flertal i udvalget nævner muligheden for at udlændingen under frihedsberøvelsen kan være afskåret fra kontakt med omverdenen.
Bilag f - 2
FAU tager afstand herfra.

Personer, der er frihedsberøvet efter udlændingelovens §§ 35 -37, har som udgangspunkt ret til fri kommunikation med omverdenen. Frihedsberøvelsen har alene som formål at sikre deres tilstedeværelse.

Det har stor værdi for oplysningen af sagen, at udlændingen kan være i forbindelse med omverdenen. Omverdenens kendskab til sagen, vil ofte bringe nye og afgørende oplysninger frem.

Om tålt ophold.

Et flertal i udvalget foreslår yderligere skærpelse af forholdene for personer på tålt ophold.

FAU tager afstand herfra.

Overordnet mener FAU, at udvisning kræver forudgående straffedom.

Dersom der alligevel skal ske administrativ udvisning på grund af hensyn til statens sikkerhed, skal tidshorisonten for tålt ophold begrænses mest muligt.

Om diplomatiske forsikringer.

Det er FAUs opfattelse, at disse ikke bør tillægges vægt, da et land, der praktiserer tortur, ikke troværdigt kan afgive en sådan erklæring.

FAU anser ikke diplomatiske forsikringer som et brugbart instrument på grund af de mange betænkeligheder, som også flertallet i arbejdsgruppen anfører, herunder især den manglende mulighed for effektiv monitorering.
----------------------------------------------
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Bilag f - 3
København den 05.02.09
Bestyrelsen

Helge Nørrung, Anders Chr. Jensen, Anne Osbak
Synnøve Falk-Rønne, Kirsten Bindstrup, Marianne Vølund