DR P1 Orientering d. 18. marts 2009:
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens medarbejdere har i de senere måneder slettet 58 sagsakter fra Arbejdsdirektoratets journaler. Papirerne er væk - og ikke længere i myndighedernes besiddelse.
De nu slettede dokumenter kunne formentlig ellers have vist, hvilken indflydelse Claus Hjort Frederiksens ansatte har haft - eller ikke har haft - på SFIs evaluering af regeringens 300-timers-regel. En evalueringsrapport, som har vist sig på afgørende punkter at forskønne virkeligheden og være direkte misvisende i sin beskrivelse af, hvad der sker, når en gift kontanthjælpsmodtager får lukket for udbetalingen af penge, hvis ikke han eller hun har haft et almindeligt lønnet arbejde i mindst 300 timer indenfor de sidste to år.
I første omgang holdt Arbejdsdirektoratet de nu slettede dokumenter hemmelige for Orientering. Men efterhånden som vi har kunne påvise flere og flere af dokumenternes eksistens, er ministerens medarbejdere løbende gået ind og har slettet dem i journalen.
En jurist med mediejura som speciale mener, at Claus Hjort Frederiksens folk dermed - ikke bare på et - men på en hel stribe punkter - har forbrudt sig mod Offentlighedsloven. Altså ulovligt forhindret offentligheden i at kontrollere regeringens arbejde.
Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at brevvekslingen med SFI er slettet, men mener, at det er helt på sin plads.
af Jesper Tynell
Hør mere på:
Beskæftigelsesministeret sletter vigtige sagsakter (DR Online)
Det er ikke første gang regeringen har problemer med journalpligten. I 2005 kunne DR P1 Orientering også fortælle at embedsmænd i beskæftigelsesministeriet havde slettet journaler:
Det roder i Statsministeriet (Denmarkonline.dk)
Folketingets Ombudsmand kritiserede også statsministeriet for ikke at journalisere sagsakter samme dag eller overhovedet i 2005.
DR P1 Orientering har et tema om 300-timers reglen her:
Misbrug af 300-timers-reglen (DR Online)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments