You are here

Boligforlig om 4000 nye almene boliger - venteliste i København afskaffet i år 2034

Byggeriet af almenboliger til familier, unge og ældre skal sættes i gang med et nyt forlig mellem regeringspartierne, DF og De Radikale.

"Vi regner med, at det betyder 4 til 5000 almenboliger årligt," siger velfærdsminister Karen Jespersen (V), som også forventer, at huslejerne bliver op til 1000 kr. mindre om måneden i de nye boliger.

Den del af byggeriet, som kommunerne skal betale, grundkapitalen, bliver sat ned fra 14 procent til syv procent

Boligforlig om 4000 nye boliger (Nyhederne.tv2.dk) (26. marts 2009)

Læs aftalen på:
Ny boligpakke sætter gang i byggeri af 4-5.000 almene boliger (Social.dk) (26. marts 2009)

Det har selvfølgelig ikke spillet ind, at Ritt Bjerregaard nu ikke genopstiller i København og ikke har fået gennemført valgløftet om at bygge 5.000 boliger til Kr. 5.000,- i husleje om måneden.

Karen Jespersens propaganda om Kr 1.000,- billigere månedlig husleje stemmer jo ikke overens med, at maksimum beløbet per M2 stiger med 6 % i Hovedstadsregionen, Århus, Odder, Skanderborg, Holbæk, Ringsted, Faxe, Sorø, Næstved og Slagelse samt i Odense, Silkeborg, Horsens, Fredericia, Kolding og Vejle. (s. 5 i boligaftalen PDF format).

Faktisk viser det sig, at det i Bilag B (s. 14) fører til en stigning på Kr. 1.150,- om måneden i højere husleje. Skidegod mikrofonholderjournalistik TV2 :/

Der indføres også nye ændrede regler i Ghettoindsatsen for komibineret udlejning, hvor ydeligere 20.000 boliger fordelt på 25-30 boligområder vil blive omfattet. Formålet er at få flere personer med arbejde til at flytte til ghettoområder.

Med forliget vil ventelisten i København alene være afskaffet om 25 år
! Forudsat at alle 4.000 nye boliger bliver bygget i København. Der var i januar 2009 100.000 på ventelisten til almene boliger: Massiv stigning i efterspørgsel på almene boliger

Se også hvorfor der er blevet bygget mindre almene boliger siden Foghs magtovertagelse i 2001: Regeringen har fjernet 10 mia. kr. fra almennyttige lejeres opsparing til nybyggeri