Hvorfor har økonomer ikke mistet autoritet & troværdighed med deres fejlagtige prognoser ?

Gårsdagens DR P1 Orientering indleder dette blogindlæg.

DR P1 Orientering d. 4. august 2009:

Økonomien befinder sig i krise. Jubeloptimisme over små positive indikatorer ødelægger chancen for at komme fornuftigt ud af en økonomiske nedtur. 

I øjeblikket går der næppe en dag uden at en bankøkonom erklærer at den økonomiske krise er slut.

Så sent som i dag kunne Danske Bank eksempelvis meddele, at tallene viser at verdenøkonomien står overfor en kraftig vending og at der vil være positiv vækst i andet halvår af 2009.

Men den analyse er svær at erklære for en succes før året er omme, og en del økonomer mener da også at den økonomiske nedgang vil være betydeligt længere end den hidtil har gjort.

Derfor er der også brug for at erkende at vi er i en kritisk situation, som kræver handling og eftertanke mener erhvervspsykolog og konsulent.

Vi bliver nødt til at erkende at økonomien befinder sig i en usikker situation. For jubeloptimismen over små positive indikatorer ødelægger muligheden for at  komme fornuftigt ud af den økonomiske nedtur.

af Sigrid Wilbeck

Hør mere på:
Vi bliver nødt til at erkende krisen (DR Online)

I det hele taget forstår jeg ikke, at de selvsamme økonomer uddannet & skolet i de samme økonomiske teorier uden at de forudså finanskrisens komme stadigvæk kan have så stor autoritet & vistnok troværdighed.

De sov jo mildest talt i timen.

De skrev Lars Erik Skovgaard fra Berlingske Tidende om d. 12. april 2009:

Det vælter løbende ud med økonomiske prognoser, som forsøger at forudse fremtiden. Men den aktuelle krise har udstillet prognoserne som mindre pålidelige. Økonomerne er gået helt galt i byen de senere år med deres spådomme om, hvor vi var på vej hen.

Tiderne er hårde. Ikke kun for økonomien. Men i særlig grad også økonomerne. De er nemlig gået galt i byen de senere år, når de er kommet med friske bud på, hvad der ventede forude af op- og nedture.

»Prognoser« kaldes de økonomiske forudsigelser, som nærmest vælter ud fra banker, interesseorganisationer, vismænd, Finansministeriet, OECD og mange andre i en lind strøm.

Når økonomen vender, og dårlige tider afløser gode, eller det modsatte, er der særlig stor brug for prognoser. Så kan politikere, topchefer og andre få et tidligt varsel om, at der nu skal tages bestik af nye tider.

Problemet er bare, at disse vendinger stort set aldrig bliver forudset. Økonomerne har det med at forlænge fortiden – og så trække lidt fra eller lægge lidt til. De er ikke i stand til at forudse store ændringer.

Særlig galt er det gået under den aktuelle penge- og finanskrise. Ikke bare herhjemme, men også i udlandet.

Det er tilmed personer og institutioner, vi nærmest stoler blidt på, og har stor tillid til, der har ramt grueligt galt.
(...)
At alle økonomer stort set siger det samme og har en tendens til at løbe i flok, er et andet problem.

Men det skyldes formentlig, at de inderst inde godt ved, at de umuligt kan forudse fremtiden. Derfor gælder det om at begå samme fejl, som alle andre, så de bagefter kan sige, at de ikke stod alene. Prognoser kan i visse tilfælde være bedre end slet ingenting. Men de skal tages med alle mulige forbehold – også selv om de kommer fra Danmarks Nationalbank, de økonomiske vismænd eller andre hæderkronede institutioner. Det har de senere års udvikling vist med tydelighed.

Økonomer har skudt forbi målet (Berlingske Business.dk) (12. april 2009) 

Nathalie Ostrynski havde d. 18. januar 2009 denne artikel også i Berlingske Tidende:

De er blevet kaldt spåmænd, overvurderede mediestjerner og spindoktorer.
Bankernes cheføkonomer er blevet finansverdenens svar på kendte meteorologer, der forudsiger økonomiens bevægelser. Før blev de kritiseret for at tale boligpriser op. Nu bliver de kritiseret for deres sortsyn.

De vil hade den her overskrift. Det er helt sikkert. Orakler? Nej, det er de i hvert fald ikke. Affejende vil den ene sige, at »økonomi ikke er en videnskab, der kan forudsiges helt præcist.« Og den anden vil med rynkede øjenbryn understrege, »at nogle gange får man ret, mens man andre gange tager fejl.«

Det er dog ikke til at komme udenom. Bankernes økonomer er igennem medierne trådt direkte ind i danskernes bevidsthed som økonominørder forklædt i jakkesæt. Mænd, der ved alt om boligpriser og arbejdsløshedstal. En slags moderne spåmænd, hvis metier er den økonomiske fremtid. Når de selv har svært ved at acceptere netop orakel-faktoren, skyldes det, at den rammer ned i enhver analytikers ømmeste punkt. Nemlig evnen til præcist at forudsige fremtiden. Og den er der ingen, der har lyst til at prale af at have i krisetider, som ingen i finansverdenen forudså.

Oraklerne (Berlingske Business.dk) (18. januar 2009)

Der har dog været økonomer, som er gået imod strømmen & har advaret imod en krise.

En af dem er spanske Santiago Niño Becerra, som blev interviewet af Berlingske Tidende d. 25. juli 2009 af Martin Tønner:

Den rigtige krise kommer først til næste år. Når den er slut, vil både forbrugersamfund og middelklasse være fortid, mener økonomen Santiago Niño Becerra. En bog med hans forudsigelser er blevet en bestseller i Spanien.

Efter at have råbt i ørkenen fra midten af 1990erne og frem – »de fleste kolleger så mig som the Fool og the Hill« – har han nu knap tid til at deltage i alle de TV-debatter, han bliver inviteret til. »Krisens profet« eller blot »El Niño«, som de spanske medier med henvisning til det ødelæggende vejrfænomen har døbt ham, har pludselig fået ubegrænset taletid, og hans budskab er alt andet end muntert.

(...)

»Det stod klart allerede i 1991, da USAs økonomi kollapsede efter den første Golfkrig. Så fik nogen den lyse ide at begynde at låne penge ud til hvem som helst for at holde hjulene i gang. Var det dumt gjort? Ja, men hvis man ikke havde gjort det, var krisen kommet allerede på det tidspunkt. I stedet fik folk råd til at købe en Audi 8, og regeringerne fik vækst at glæde sig over. Lige indtil vi stødte ind i en gammel økonomisk grundlov: Der er altid en eller anden, et eller andet sted, som på et eller andet tidspunkt skal betale regningen.«

Farvel til middelklassen

Tidspunktet er nu, og »en eller anden« er os alle sammen eller næsten alle sammen. Ifølge Niño vil middelklassen, når støvet efter katastrofen har lagt sig, være så godt som forsvundet, og i stedet vil samfundet være delt op i en stor underklasse af »outsiders« og en lille elite af »insiders«.

»Blandt outsiderne vil der være nogle, som har arbejde i perioder eller på deltid. En stor gruppe vil være fuldstændig marginaliseret, mens et mindretal af superproduktive og højtuddannede specialister kommer til at udgøre overklassen,« forudser økonomiprofessoren.
Det store krak kommer i 2010 (Berlingske.dk) (25. juli 2009)

En anden er den amerikanske økonom Peter Schiff som den 9. juni 2009 var i Jon Stewarts The Daily Show.

Han var om nogen i mange år udsat for "hån, spot og latterliggørelse" fra blandt andet den toneangivende amerikanske finansielle tvstation CNBC.com.

Læs en dansk oversættelse af interviewet fra Google oversætter HER ( Original henvisning: http://mises.org/story/3493).

Se hele interviewet her:

Eller på TheDailyshow.com

Her er nogle uddrag fra interviewet:

Peter Schiff:
Når Barack Obama kaldte kredit for økonomiens livsnerve & han snakker om forbrugerkredit. Det er ikke livsnerven. Det er kræften.

Jon Stewart:
Du frygter en galoperende inflation, men hvis de firmaer gik konkurs, hvad så med arbejderne som vil blive ramt hårdt af noget, de ikke havde indflydelse på ?

Peter Schiff:
Det er dem, der er hårdest ramt nu. De får regningen for krisepakkerne. Dem på Wall Street er beskyttet. Massiv inflation - som vi får - vil udhule den almindelige amerikaners opsparing & lån.

Men ved at støtte de firmaer, som burde gå konkurs hindrer vi andre firmaer i at vokse & ansætte de folk.

(...)

Obama sagde, at når man kører mod en klippeafsats må man ændre retning. Men han har bare trådt på gaspedalen.

Peter Schiffs bog "Crash Proof" kan læses i uddrag på Google books

Så hold på hat & briller.

Vi kommer måske desværre til at se endnu hårdere økonomiske tider i en del år endnu.

Mit råd er: Bliv gældfri i en fart & spar op.

Det er dog pudsigt at de selvsamme økonomer, som ikke forudså denne krise stadigvæk leger spåmænd i medierne uden at pressen går kritisk til dem.

Men det skyldes nok den vedtagne vækstmani om en opadgående økonomisk vækst hvert år. Det er som narko for nogle. Og det faktum, at der findes en evigt kværnende 24 timers nyhedscirkus. Det skal jo udfyldes med et eller andet.

Men bankerne har jo - indtil videre - reddet skindet.

Resten af os betaler regningen.