Modulordning har kostet 130 fuldtidsjob i Århus` børnehaver og vuggestuer. Kommunen vil nu undersøge ordningen efter forældreprotester.
Når daginstitutionerne i Århus Kommune i disse uger åbner dørene efter sommerferien, er der 130 pædagoger mindre til at tage imod børnene.
En beregning fra fagforeningen BUPL viser, at kommunens omdiskuterede modulordning, hvor forældrene selv skal vælge, hvor mange timer deres børn skal passes, har kostet institutionerne det, der svarer til 130 fuldtidsansatte.
- Hver eneste gang forældrene vælger et deltidsmodul frem for et fuldtidsmodul, koster det institutionerne penge. I den tid modulordningen har løbet, bliver det til 130 stillinger færre i normeringen. Det viser, at modulordningen i bund og grund er et nedskæringsprojekt, siger Marianne G. Nielsen, faglig sekretær i BUPL Århus, til Arbejderen.
130 pædagoger væk i Århus (Arbejderen.dk)
Det er effektivt spin eller rettere manipulation af forældrene, som igennem "det frie valg" er med til at udhule velfærdsydelserne i kommunerne.
Ligesom at de private sundhedsforsikringer er med til at udhule antallet af kompetent sundhedspersonale er det frie valg med til at udhule en anden velfærdsydelse. Nemlig pasningen af børn.
Ved at fjerne fokus fra den samlede velfærd til det personlige i form af økonomi & helbred undergraves velfærden stille & roligt.
Ethvert valg har konsekvenser.
Det paradoksale er, at forældrene eller patienterne ikke kan se sammenhængen imellem deres personlige fravalg & faldet i den samlede velfærd.
Men BUPL i Århus har her dokumenteret effekten af det såkaldte "frie valg".
Velfærdssamfundet er under snigende afvikling igennem det forkerte valg af politikkere lokalt & på landsplan, som tillader udlicitering & skjulte reduktioner af velfærden igennem skattestop & skattelettelser.
Her i Vejle koster eksempelvis en plejehjemsplads på Rosengården til medicinsk krævende ældre Kr. 10.000,- om måneden. Folkepensionen er på ca. Kr. 7.500,- om måneden før skat. Oven i huslejen kommer leje af medicinsk nødvendigt udstyr til opretholdelse af livet.
Det er ikke en måde at behandle mennesker på, som igennem et helt arbejdsliv har bidraget til at skabe velfærden i Danmark !
Vi bliver nødt til at vælge en anden vej ved det kommende kommunalvalg i november 2009.
Vi kan simpelthen ikke være andet bekendt.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments