DR P1 Orientering d. 7. september 2009:
Camilla Broe, som i fredags blev udleveret fra Danmark til retsforfølgelse i USA, har måttet betale en amerikansk forsvarsadvokat 50.000 dollars - det vil sige omkring en kvart million kroner.
Beløbet dækker alene, at advokaten mødes med Camilla Broe og med anklagemyndigheden og er med ved det grundlovsforhør, hun i morgen skal igennem i Miami. Den danske kvinde er mistænkt for at have smuglet ecstasy ind i USA.
Har ikke råd til at nægte sig skyldig
Foreløbig har Camilla Broe skaffet lidt over halvdelen af pengene, oplyser hendes danske advokat, Michael Juul Eriksen. Men kommer det til en egentlig retssag, vil det blive så dyrt at få en forsvarsadvokat i USA, at hun reelt ikke har råd til det, mener han.Derfor håber han, at sagen kan blive afsluttet i løbet af få dage. Det kan ske ved, at Camilla Broe indgår en aftale med anklagemyndigheden om at erklære sig skyldig i en del af anklagepunkterne mod til gengæld at få en kortere fængselsstraf og blive fri for en lang dyr retssag.
Ifølge juraprofessor Eva Smith viser sagen, at en dansk statsborger, der bliver udleveret til retsforfølgelse i USA, reelt skal have pengepungen i orden, hvis han eller hun skal have en retfærddig rettergang.
Eva Smith foreslår derfor, at de nye regler, der gør det muligt at udlevere flere danske statsborgere til retsforfølgelse i udlandet, bliver fulgt op af en ny lov, der giver de mistænkte penge med fra Danmark.
Af Jesper Tynell
Hør mere på:
Retfærdig rettergang koster dyrt (DR Online) (7. september 2009)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments