Brian Mikkelsen fremsætter snart et lovforslag, som nu giver mulighed for at tilbageholde folk i op til 12 timer, 10 dobling af bødestraffen for ikke at opløse en demonstration & 40 dage i fængsel i førstegangstilfælde for forstyrrelse af den offentlige orden.
Loven skal hastebehandles i Folketinget, så den kan træde i kraft før klimatopmødet til december.
Regering vil styrke politiet til topmøde (DR Online) (19. oktober 2009)
Hvem sagde knivloven ?
Grundlæggende finder jeg det bekymrende, at politiet får mulighed for at administrativt at frihedsberøve folk "med henblik på at afværge fare for orden eller sikkerhed m.v."
Vi har tidligere i år i Camilla Broe-sagen set at skærpelsen i anti-terrorloven bliver udbredt til at omfatte måske kriminelle handlinger begået inden for andre områder end terrorisme.
På samme måde kan den administrative frihedsberøvelse fremover udbredes til andre områder ud fra "Politiets erfaringer". Vil vi fremover se frihedsberøvelse for mistanken om at ville cykle uden lys, gå over for rødt, promillekørsel & køre uden sikkerhedssele ?
Grundlæggende er det også bekymrende, at den administrative frihedsberøvelse antaster et fundamentalt menneskerettighedsprincip.
Nemlig at alle som udgangspunkt er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Denne formulering er idag en del af dansk lov igennem loven om den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1992
Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 2:
Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
Det er i dag kutyme at administrativt tilbageholdte bliver løsladt uden, at de efterfølgende kommer for en domstol.
Er den udøvende magt Politiet idag nu ophøjet til en dømmende magt ?
Det er en sammenblanding af den udøvende & dømmende magt, som er grundpillen i en retsstat.
Hvilke beviser skal Politiet fremover have for at kunne tilbageholde folk i op til 12 timer ?
Er en SMS nok ?
Kan Politiet på baggrund af oplysninger fra PET kunne bruge disse som baggrund for at tilbageholde personer i op til 12 timer ?
Hvilke retsgarantier får den enkelte til at forsvare sig imod kilder, som af hensyn til PET bliver hemmeligholdt ?
Hvordan kan den enkelte sikre sig, at rygter ikke danner grundlag for Politiets antagelser om at en eller flere personer vil begå eller har tænkt sig at begå hærværk/skabe uro mm. ?
Hvordan kan den enkelte sikre sig imod fabrikation af rygter fra staten ?
Sidst men ikke mindst. Hvis man tidligere er blevet tilbageholdt administrativt. Er det så grundlag nok for at kunne blive tilbageholdt fremover ?
Men samlet set er dette endnu et initiativ i tråd med forslaget fra tidligere i år om Kafka-domstole, som sætter Danmark på den forkerte side af politistaten. Kafka-domstole er kort fortalt domstole, hvor den anklagede & forsvarsadvokaten ikke kender anklageskriften ! Et forslag som iøjeblikket cykler rundt i justitsministeriet & desværre ser ud til at blive gennemført.
Retsstaten er under pres.
Hvad har du tænkt dig at gøre ved det ?
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments