Hvad har Winston Churchill, Abraham Lincoln, Florence Nightingale, Charles Darwin og Marie Curie til fælles?

af Lena Møller, Videnscenter for Psykiatri

En verden uden …
Hvad har Winston Churchill, Abraham Lincoln, Florence Nightingale, Charles Darwin og Marie Curie til fælles? De havde alle et usædvanligt talent, og var gennem deres arbejde, på hver deres måde, med til at ændre verden. Men de havde også en anden ting til fælles – de kæmpede alle med psykiske problemer livet igennem. I England kalder man dem de fantastiske fem.

Gummiceller i undergrundstog, ølbrikker på pubber og masser af engelske kendisser skal nedbryde englændernes fordomme om mennesker med sindslidelse. I januar 2009 gik startskuddet til - ’Time to change’ - Englands største og mest ambitiøse antistigma-kampagne til dato.

Sådan lyder hovedbudskabet i rapporten ’En verden uden: De fantastiske fem’, som er den første af en række fortællinger, der skal vise den engelske befolkning, at det er muligt at arbejde og bidrage til samfundet trods psykiske problemer. Samtidig er det også hovedbudskabet i kampagnen Time to Change, Englands største antistigmakampagne nogensinde.

Vi er den første kampagne i verden, der har sat sig for ikke bare at skabe en holdningsændring i befolkningen, men også en adfærdsændring. Kan vi ændre folks syn på mennesker med psykisk sygdom er vi nået langt,. Kan vi også få dem til at ændre adfærd, så har vi for alvor rykket ved noget,” forklarer Projektleder Tanya Sealey, fra Time to Change, og fortsætter: ”Vi ved godt, at vi ikke får folk til at ændre syn på mennesker med sindslidelse eller opføre sig anderledes fra den ene dag til den anden: Men vi tror, det kan lade sig gøre over tid. Derfor har vi også en 10 års vision, selv om kampagnen reelt kun kører i 4 år.”

Bredt forankret

Det er ikke første gang man ser antistigma-kampagner i England. Men Time to Change skiller sig nu alligevel ud. Det er Englands to førende interesseorganisationer MIND og Rethink samt Institute of Psychiatry, der står bag kampagnen. Og det er første gang, de arbejder sammen om så stort et projekt. Det giver kampagnen en bred forankring, så den kan nå meget langt ud - både lokalt, regionalt og nationalt. Og ifølge Tanya Sealey, er den brede forankring en af kampagnens helt store styrker.

”Det sender et stærkt signal til omverdenen om, at det her er en fælles sag, og vedrører alle. Det har gjort det lettere at få kendte til at bakke op om kampagnen, fordi de ikke giver deres støtte til en bestemt organisation, men til kampagnens budskab. Og så er jeg ikke i tvivl om, at det brede samarbejde er en af grundene til, at det er lykkedes at rejse £20 millioner til kampagnen.”

Kampagnen har fået £16 millioner. fra Big Lottery Fund (Tips- og lottomidlerne) og £4 millioner fra velgørenhedsorganisationen Comic Relief . Med et imponerende budget på £20 mio. fordelt over fire år, er der også sat rigtig mange skibe i vandet. Ud over en stor national medieindsats tæller kampagnen også et omfattende undervisningsprogram til lærer- og medicinstuderende, en national motionskampagne, juridiske prøvesager og en lang række lokalbaserede projekter. I alt bliver det til 35 projekter (6 nationale, 28 lokale og 1 evaluering).

Gummiceller, ølbrikker og kendisser

Godt hjulpet af frontfigurer som Tony Blairs spindoktor, Alistair Campbell, forfatter og instruktør Stephen Fry, komiker og talkshow-vært Ruby Wax og en masse andre engelske kendisser har kampagnen fået en rigtig god start.

Kampagnen har brugt et halvt år på at forberede den store nationale medieindsats, så man er godt forberedt. Tiden er blandt andet blevet brugt at lave informationsmateriale, og ikke mindst til at udvikle, sjove og anderledes måder, at få folk i tale. For eksempel har man omdannet hele togkupeer til gummiceller i den engelske undergrundsbane. Og man har delt ølbrikker med trykte fakta ud til pubber.

”Nu er det jo sådan, at vi englændere er meget glade for øl og for at gå på pub og få sig en lille snak over en øl efter arbejde,” siger Tanya Sealey og griner. Og ølbrikkerne har faktisk vist sig at være en rigtig god måde at få folk til at snakke sammen, og især fok vi normalt har svært ved at nå ud til.

”Det er faktisk kommet bag på os, at kampagnen har skabt så stor opmærksom allerede nu. Det er dejligt, men det er endnu for tidligt, at sige noget om langtidseffekterne. Men det peger i den rigtige retning,” lyder det smilende Tanya Sealey.

FAKTA
4-årig national antistigmatiseringskampagne
Budget: £20 mio.
Organisationer bag kampagnen:
Rethink, MIND, Institute of Psychiatry

Kampagnens 5 mål:
• Opnå en positiv holdningsændring i befolkningen om psykisk sygdom på 5%
• Nedbringe diskrimination med 5% inden 2012.
• Forbedre 100.000 mennesker med psykiske problemers muligheder for at takle diskrimination.
• Engagere over 250,000 mennesker i fysiske aktiviteter.
• Etablere en bred vidensbase om, hvad der virker.
Du kan også følge kampagnen på facebook, twitter og YouTube
Time-to-change.org.uk

Side 19 i Socialpsykiatri nummer 6 - 2009 (pdf) | Socialpsykiatri.dk

Viderebragt med tilladelse.

Herhjemme har vi haft en manio-depressiv socialdemokratisk statsminister Viggo Kampmann indtil 3. september 1962. (Interview med Dorrit Kampmann | En statsministers maniodepressive sygdom (Psykiatrifonden.dk))

Andre kendte herhjemme der led af depression var Herman Bang & P.S. Krøyer.

På trods af det er psykisk sygdom stadigvæk et tabu herhjemme i 2010.

Fysisk relaterede sygdomme er helt i orden.

Det kan man blandt andet se i medlemstallet i Gigtforeningen her i trekantsområdet, som jeg har ladet mig fortælle ligger på 3.000.

Sind har i det samme område knap 150 medlemmer.

Knap 700.000 lider af gigt herhjemme.

Til sammenligning lider 500.000 af psykiske sygdomme som angst & depression. Læg dertil skizofreni, selvskadende adfærd & spiseforstyrelser.

Meld dig ind i Sind, hvis du er pårørende eller er tidligere bruger af psykiatrien. Der er andre, der har behov for støtte til større accept af psykiske sygdomme & kæmpe imod de nedskæringer der i øjeblikket rammer psykiatrien i regionerne her i 2010.

Se også:

Herefter blandede andre i hendes netværk sig. Journalist Ulla Gunge Hansen fra Berlingske Tidende fandt for eksempel tonen befriende, og en af Okmans kolleger fra superspinenheden, Lars Mandal Christiansen, bifaldt hendes strategi.

Vigtigt for Lars Løkke
Brutaliteten er uhørt selv på Christiansborg. Her er det som i resten af samfundet ikke hverdag at hænge kolleger ud med grove beskyldninger, og selvom det kun er fantasier om mord Okman lufter, er det næppe noget, der gør den grove mobning lettere at bære for offeret.

Men brutaliteten giver dog et godt billede på, hvor alvorligt Lars Løkke tager det kommende valg. Hvis han skal vinde, skal selv de mindste små kampe i kampen vindes. Og det kræver en superspinenhed, der aldrig går på kompromis og altid smadrer alt, hvad der kommer i deres vej.

”Ditte Okman er så rasende træt af hendes den psykisk syge [..., red.] på Christiansborg” (blog.politiken.dk) (30. marts 2010) *Offline*

Tidligere url: blog.politiken.dk/jeppesen/2010/03/30/venstres-superspinenhed-pionerer-nye-brutale-metoder/

Venstres uofficielle slogan er jo:

Pyt med de svage,

De kan ikke klage