Vækstkrise: Myten om produktivitetstab og lavvækst i Danmark gennemhulles af ny forskning

I årevis er dansk økonomis udvikling blevet fremstillet som om, at 1990ernes økonomiske politik har ført til produktivtetstab og lavvækst. Men det passer ikke, afslører ny forskning, der udfordrer hele vækstdebattens udgangspunkt

Danmark var allerede i 1950 blandt de mere velstående OECD-lande. Vi klarer os ikke dårligt sammenlignet med en række andre lande, og Nyrup-regeringens politik i 90'erne repræsenterer ikke en speciel dårlig vækstperiode, påpeger to økonomiprofessorerer.

Regeringens Vækstforum arbejder på højtryk for at finde svar på »morgendagens udfordringer« i dansk økonomi.

Væksten er for lav, og Danmark er i årevis sakket bagud, lyder udgangspunktet, der har fået vækstdebatten op i gear. Selskabsskatten må derfor sænkes, konkurrenceevnen må op, og lønnen må ned, har løsningsforslagne lydt fra både politikere og interessenter. Men nu peger ny forskning på, at præmissen for vækstdiskussionen er helt forkert.

I en analyse i Nationaløkonomisk Tidsskrift afslører økonomiprofessorerne, Carl-Johan Dalgaard og Henrik Hansen fra Københavns Universitet, hvordan den danske produktivitetsvækst ikke er løjet nævneværdigt af mellem 70erne og 2007. Med andre ord går det måske ikke så skidt i Danmark endda.

(...)
Men debatten slutter heller ikke her, bebuder Dalgaard og Hansen, der netop har sendt deres svar på svaret. Under alle omstændigheder håber de, at Vækstforum og andre aktører vil tage bestik af pointerne.

/ Forskere punkterer myten om dansk vækstkrise (Information.dk) (29. september 2010)

Jeg kan allerede aflive håbet.

For det første er det ikke første gang, at den nuværende regering bruger forkerte fakta. Det skete i forbindelse med strukturreformen, hvor stordriftsfordelene blev stærkt overdrevet. Faktisk blev stordriftsulemper ved større geografisk spredte kommuner direkte begravet i Strukturkommissionens rapport.

/ Strukturkommission overdrev gevinster ved kommunalreform (Denmarkonline.dk) (10. november 2009)

Det andet er, at det nemlig er et politisk mål at tømme velfærdsstaten for indhold under den nuværende borgerlige regering.

Alene skattestoppet har fjernet Kr. 103 Mia. fra den offentlige sektor siden 2002 i mistede skatteindtægter. Læg dertil skattelettelserne.

Det er altså et veltilrettelagt pres på den offentlige økonomi, der nu fører til ønsket om lavere selskabsskat & lavere lønninger.

Det siger sig selv, at lavere selskabsskat vil fjerne endnu flere penge fra den offentlige sektor.

Man kunne passende fjerne den offentlige statsstøtte til erhvervlivet:

/ Erhvervslivet modtager Kr. 23 Mia. i statsstøtte om året (Denmarkonline.dk) (13. september 2010)

Men det vil erhvervslivet nok ikke være særligt glade for.

I forvejen betaler:

/ Hver anden virksomhed betaler ikke skat (Denmarkonline.dk) (13. august 2010)

Slutmålet med den nuværende borgerlige regering bliver minimalstaten.

& velfærden bliver passé.

Det må vi sammen stoppe.

Ved at stemme på Enhedslisten !