I 2010 blev der begået 44.810 indbrud i villaer, lejligheder, landejendomme og værelser, hvilket var op mod 4.000 færre i forhold til 2009.
Og ifølge Rigspolitiets foreløbige tal fra første halvår af 2011 er antallet af indbrud faldet fra 21.000 til 20.000 i forhold til samme periode sidste år.
I 2009 viste en undersøgelse fra Trygfonden, at 23 procent af befolkningen frygtede at få besøg af tyveknægte.
Nu er det tal ifølge en ny meningsmåling, som Gallup har udført for Berlingske, steget til 41 procent.
Risikoen for at få indbrud er nede på tre procent.
/ Flere frygter indbrud (DR Online) (20. juli 2011)
Danskere er et frygtsomt folkefærd.
Men jeg kender godt grunden:
Hvis man på et Danmarkskort tegnede de steder ind, der er mest tynget af kriminalitet og sammenlignede det med TV Meters seertal for Station 2, så vil man se, at programmet har flest seere dér, hvor kriminalitet er en sjældenhed. Dér hvor kriminaliteten foregår, ser man ikke Station 2.
Det viser en omfattende undersøgelse lektor ved institut for Informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet, Karen Klitgaard Povlsen, har lavet af TV 2’s krimiflades seergrundlag. Hun er ikke overrasket over, at Station 2 endnu engang er seernes foretrukne journalistiske program. Denne 13. sæson har været en af de bedste rent seertalsmæssigt i programmets historie. Station 2 havde i gennemsnit 1.013.000 seere - det højeste seertal siden 1996.
/ De der ikke oplever kriminalitet opsøger den på tv (Information.dk) (11. december 2009)
Læg dertil de timevis af CSI i forskellige udgaver, som indrømmet er spændende & fascinerende lavet af stjerneinstruktører som Riddley Scott.
Ja, jeg har selv været fanget i en malmstrøm af eskapisme.
Hver mandag aften sætter store dele af Danmarks befolkning sig foran skærmen & får bekræftet sin frygt.
Men den har ikke noget på sig.
Måske de skulle se de rigtige reality-tv. Nemlig Folketings kanalen.
Et godt redskab imod indbrud er at mærke sine ting. Det lokale Politi har nogle penne, som du kan låne eller få til at mærke inklusiv mærkater under / Operation Mærkning (Stopindbrud.dk)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments