You are here

Værgemål har frataget 194 personer deres stemmeret istrid med FNs Handicapkonvention

Hundredvis af danskere mister deres stemmeret, fordi de kommer under en værges tilsyn. Det rammer ikke mindst handicappede og psykisk syge. Loven om værgemål er på flere punkter konventionsstridig og forældet, konkluderer ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder skrevet af Lisbeth Garly Andersen, Maria Ventegodt Liisberg og Pia Justesen.

Fejlslagne investeringer, en gæld på 70.000 kroner og en psykiatrisk diagnose. Det var årsagerne til, at Lasse Jensen for 15 år siden kom under værgemålslovens strammeste paragraf – § 6.

Det betyder, at den 58-årige mand ikke længere bestemmer over sine penge og ikke må skrive under på retligt bindende dokumenter.

I 1997 iværksatte man 48 værgemål, mens der i 2011 blev iværksat 194 værgemål.

/ Handicappede fratages stemmeret (Etik.dk) (7. marts 2012)

Et flertal af partierne herunder Enhedslisten vil kigge på sagen.

/ Politikere vil se på handicappedes stemmeret (Etik.dk)

Hvor mange, der så vil ændre den vil tiden vise. Enhedslisten vil helt sikkert med garanti presse partierne til at få det ændret.

Via
[/ DR P1 Morgen (DR Online)] Find link til indslag i højre kolonne anden nederst.

Skynd dig at lytte, da P1 morgen praktiserer journalistisk amnesi. Udsendelser over 6 måneder bliver slettet. Det kunne risikere at blive brugt til noget...

Læs undersøgelsen her:

/ Selvbestemmelse og værgemål i Danmark (Menneskeret.dk) [PDF]

Via
[/ Publikationer efter år (Menneskeret.dk)]

Det mindre indgribende værgemål kunne også bruges overfor stofmisbrugere.

Hellere det end de dør, ikke sandt ?

Nå.

Jeg var på Bispebjerg bibliotek for at høre om undersøgelsen den 28. februar 2012 & Lennart Frandsen fra Folketingets ombudsmand kunne fortælle, de har bedt Civilstyrelsen om at undersøge hvor mange værgemål en advokat eller andre har idag.

Det kom frem i debatten, at der faktisk idag findes et bosted hvor en enkelt har 200 værgemål !

FNs Handicapkonvention dækker ikke kun fysiske handicap, men også psykiske handicap. Reelt taler den om funktionsnedsættelse af enhver art.

FNs Handicapkonvention har været gældende ret i Danmark siden august 2009.

Institut for Menneskerettigheder er det institut, som har til opgave at overvåge overholdelsen af FNs Handicapkonvention & undersøgelsen om værgemål er den første som led i denne overvågning.