You are here

Reform af fleksjob & førtidspension er en grim spareøvelse med folk parkeret på kontanthjælp

Dagen efter at store dele af Danmark var taget på ferie indgik Regeringen (Socialdemokraterne, SF & De Radikale) en aftale med LA, Venstre & Konservative Folkeparti den 30. juni 2012 en "reform" af fleksjob & førtidspension.

Reelt er det endnu en manifestation af konkurrencestaten, hvor et flertal af Folketingets partier rykker sig et skridt længere væk fra velfærdsstaten.

Konkurrencestatens altoverskyggende hensyn er at skabe tilstrækkelig med arbejdskraft for virksomhederne & borgerne bliver kun vurderet på deres arbejdsevne.

Der var knap 17.000 i en venteposition til fleksjob på ledighedsydelse før spareøvelsen blev indgået. Det går ikke ifølge regeringen & et flertal i Folketinget, at mennesker med en begrænset arbejdsevne i den størrelsesorden ikke yder deres andel. Folk godkendt til fleksjob er ikke syge nok til førtidspension.

Men regeringen snød med tallene. Blandt andet opgjorde de den samlede udgift for fleksjobbere til Kr. 11 Mia., men regeringen "glemte" at fleksjobbere betaler knap halvdelen i skat.

Hvis skatteindtægterne fra fleksjobberne medregnes koster fleksjobordningen under det halve af, hvad regeringen påstår, nemlig 5,5 mia. kr.
Se
/ Beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål 172 af 7. marts 2012 (Ft.dk).

Kilde: / Myter og fakta kort version (Reformfakta.dk) [pdf] side 1

Via

/ Reformfakta.dk

Dette svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fik dog ikke Beskæftigelsesministeriet eller Mette Frederiksen på andre tanker. Man gav det lige et nøk opad i baggrundspapiret ved at justere udgiften til fleksjob til 2012 niveau.

Man skal jo følge med tiden, forstås... :/ Tal fra 2011 er jo tal fra et heelt år siden. *sarkastisk ment*

Fleksjobordningen koster over 10 milliarder kroner årligt
Udgifterne til fleksjobordningen lå i 2011 på godt 12,3 milliarder kroner (2012-niveau).

Kilde: / Fakta om Fleksjob (Juni 2012, BM.dk) [pdf] side 1

Via

/ Reform af førtidspension & fleksjob (BM.dk) (30. juni 2012)

Desværre har unge under 40 år udsigt til at skulle forblive på kontanthjælpsniveau i mange år. Reformen indfører det princip, at vedkommende bliver fastholdt på samme ydelse indtil det 40. år.

Altså en spareøvelse i forhold til førtidspension med en forskel på knap Kr. 7000,- om måneden for unge over 25 år. Det ser værre ud for dem, som lider af angst eller depression. De kan se frem til med de nuværende regler at modtage Kr. 6660,- før skat til de bliver 40 år. Mens de psykiske diagnoser skizofreni & borderline giver en højere kontanthjælp.

Det hjælper jo ikke på en psykisk syg, hvis vedkommende skal vælge imellem mad eller medicin hver måned.

Gældende satser:
Førtidspension idag er før skat Kr. 17.075,- (for folk på førtidspension efter 2003)
/ Satser for pension 2012 (Retsinformation.dk)

Kontanthjælp enlige over 25 år før skat Kr. 10.335,-

Kontanthjælp unge under 25 år før skat Kr. 6.660,-

Dog kan psykisk syge med skizofreni & borderine under 25 år få Kr. 10.335,-

/ Kontanthjælp 2012 (Bm.dk)

Se debat også fra DR2 Deadline 9. juli 2012 imellem Socialdemokraternes Leif Lahn Jensen & Finn Sørensen fra Enhedslisten:

Nej, det er fordi det er en grim spareøvelse, der handler om at vi i de kommende år vil se tusinder af mennesker blive parkeret på kontanthjælp.

- Finn Sørensen 17:27 inde i indslaget her under.

/ DR2 Deadline 9. juli 2012 (DR Online)

Se også

/ Enhedslistens fakta om reform om fleksjob & førtidspension (Enhedslisten.dk)