You are here

København: videoovervågning uden præventiv virkning

Danskerne er i de senere år er blevet filmet af stadig flere kameraer i det offentlige rum. Men Københavns Politi dropper nu strategien om at udvide overvågningen. Effekten er for lille, lyder det.

Men i dag er der ingen planer om flere kameraer, for effekten er til at overse, lyder det fra politiinspektør Svend Foldager fra Københavns Politis efterforskningsenhed.

- Det er ekstremt omkostningstungt både at få data ind og opbevare dem, og så må vi koldt og kynisk se på udbyttet. Det har ikke nogen præventiv virkning, siger han til Berlingske Tidende.

Ifølge Sven Foldager kan politiet bruge det til opklaring af tilfældige ting. Men det er ikke sådan, at videoovervågningen reelt gør en forskel.

/ København: Videoovervågning er for dyrt og virker ikke (DR Online)

Dette er så et eksempel på kapitalismens konstante jagt efter nye områder, hvor der kan tjenes penge.

Før den 11. september 2001 var behovet for videoovervågning i Danmark stort set kun aktuel for banksektoren.

Men derefter var frygten større & en ny niche blev udviklet. Nemlig overvågningsbranchen.

Samtidigt blev tv-seere vænnet til "reality" udsendelser med udbredt brug af små kameraer & der har også været vist spøjse tv-klip i "nyhedsudsendelser". Biler der bliver parkeret på taget eller folk, som kommer galt afsted er blevet til underholdning & skal udfylde tomrummet i en 24 timers nyhedsstrøm.

En gradvis tilvænning af størstedelen af tv-seerne. Det er jo ikke så slemt. For du har jo ikke noget at skjule, vel ?

Det har stort set kun været Enhedslisten i Danmark, der har holdt fast i en kritisk tilgang til videoovervågning. For dokumentationen for effekten af tv-overvågningen kan ligge på et meget lille sted.

Som leder af Forum for Overvågningsstudier på Aarhus Universitet Lektor Peter Lauritsen nævner viser udenlandsk forskning, at der ikke er dokumentation for effekten af tv-overvågning.

Istedet lulles folk i søvn af en falsk tryghed om sikkerhed.

De millioner af kroner, der bliver brugt på tv-overvågning landet over kunne være blevet brugt bedre til andre ting. Der er nok af udfordringer at tage fat på. Det er ikke problemer, der mangler.

Vi skal have brudt den negative sociale fødekæde, som skaber kriminalitet.

Her er det ikke nok kun at se på vold & hærværk. Men også at se på årsagerne.

20 procent af en folkeskoleårgang er ved endt skolegang funktionelle analfabeter, som gør det svært for dem at fungere i vort samfund. Det vil sige, at de ikke kan læse & forstå en offentlig skrevet tekst.

Der ligger noget af kimen til kriminalitet.

For hvis der ikke er håb eller udsigt til selvforsørgelse, så kan det skabe grobund for kriminalitet.

Vi skal kigge på samfundet mere overordnet & ikke kun kriminalitet.

At store del af befolkningen idag tjener deres løn på effekten af den negative sociale fødekæde som betjent, fængselsansatte, sagsbehandler & behandler burde sende det signal at vi spilder ressorcer.

Ikke bare økonomiske, men også menneskelige ressourcer.

Det værste er at det er familier, som er fanget i denne negative sociale fødekæde i generationer som klienter.

Men det er selvfølgelig også en måde at fastholde status quo på.

En gruppe af befolkningen tjener som udkomme for en anden gruppe af befolkningen.

Det er en udspekuleret måde at fastholde magten på den nuværende kapitalistiske samfundsopbygning.

Marx kaldte dem for klasser.

En af de største sejre er at bilde dele af arbejderklassen ind, at de ikke tilhører arbejderklassen. Her spiller både pressen, men også uddannelsessystemet en væsentlig rolle.

Derfor er det så dejligt bekræftende, at flere & flere støtter Enhedslistens mål om socialisme.

Der er to veje i dansk politik idag.

De øvrige partiers vej i en konkurrencestat & så Enhedslistens vej mod socialisme.