You are here

Århus Kommune stopper to af de lovstridige BPA-forringelser

Udviklingschef Jørgen Lenger fra Muskelsvindfonden skrev den 20. december 2012:

I en pressemeddelelse fra Århus Kommune oplyser rådmand Hans Halvorsen, at han har tilsidesat kommunens egne juristers vurdering af, at de planlagte ændringer af BPA-ordningen kan gennemføres inden for lovgivningens rammer. I hvert fald i første omgang.

- Men jeg må konstatere, at andre mener noget andet, og jeg vil gerne være sikker, før jeg trykker på knappen. Man skal ikke beskylde os for at spekulere i at afprøve lovens grænser, siger rådmand Hans Halvorsen.

Det er konkret to af de planlagte forringelser, som Århus Kommune vil vente med at effektuere, nemlig ”udmåling af timer til pleje og praktisk hjælp samt natdækning”, oplyses det i pressemeddelelsen.

Og netop de to elementer er da også blevet mødt med den hårdeste kritik, blandt andet fordi både lovens forarbejder, den gældende vejledning og ankepraksis fastslår, at en kommune ikke må anvende udmålingsprincipper fra hjemmehjælpen, når den udmåler hjælp til BPA.

Det var i den forbindelse, at kommunens jurister fostrede den forrykte tanke, at hvis man bare gør BPA tilstrækkeligt ringe, så vil mennesker med brug for BPA selv bede om at få en institutionsplads i stedet.

Læs resten på:
/ Århus Kommune udsætter to af de planlagte BPA-forringelser (Muskelsvindfonden.dk) (20. december 2012)

I fuld offentlighed kommer det for dagen, at forringelser af BPA ordningen i Århus kommuner som administrationen har arbejdet på er i strid med gældende lov efter stærk kritik af kommunens tiltag.

Det vidner om en form for kynisme & mangel på etik blandt lokalpolitikere & ledelsen i kommunerne i de øverste lag. Målet er idag øjensynlligt ikke at sikre den enkeltes lovmæssige ret til at modtage ydelser, men et mål om økonomiske besparelser.

En total degenering & direkte bevidst fejlfortolkning af lovgivningen fra politikere & administrationen.

Den øverste ansvarlige er rådmanden & den enkelte udvalgsformand ude i kommunerne.

I en retsstat skal man ikke kæmpe for at få ret til lovmæssige ydelser.

Taberne bliver alle dem, som ikke har overskud eller pårørende til at kæmpe deres sag.

I forvejen har Jørgen Lenger tidligere vist i en opgørelse, at Muskelsvindfonden vinder et større antal klagesager end folk uden hjælp fra dem. Det vidner om en skævvridning & uretfærdig behandling af i udgangspunktet svage mennesker med behov for hjælp.

Derfor haster det også med at få tiltrådt tillægsprotokollen for FNs Handicapkonventionen, som vil revolutionere tilgangen for handicapområdet for både fysisk & psykisk handicappede.

Desværre har regeringen valgt at sende denne tillægsprotokol i udvalg, som først til september 2013 kommer med en anbefaling.

Det på trods af at regeringsgrundlaget & vist nok samtlige Folketingets partier støtter op om tiltrædelse af tillægsprotokollen for FNs Handicapkonvention. En protokol, der vil give adgang til at klage til pågældende kommitee, når alle klagemuligheder er udtømte i Danmark.

Desværre tror jeg også at årsagen til udvalgssyltningen skyldes hensynet til økonomien.

For håndfæstninger af rettighederne & omsættelse til gængse standarder af FNs Handicapkonvention vil koste penge. & her er der ikke tale om håndører i millionstørrelse.

På landsplan er der tale om en regning i milliardstørrelsen.

Med andre ord, så er vi gået fra retsstat til omkostningsfrie rettigheder.

Men hvad med det menneskelige aspekt  ?

& ikke mindst respekt for det enkelte individ uanset handicap.

Danmark er gået for langt i den forkerte retning.

I burde skamme jer !

Uretfærdighed hvorsomhelst er en trussel mod retfærdighed allevegne

- Martin Luther King, jr.