You are here

Journalisten.dk nægtet aktindsigt af Justitsministeriet om ny offentlighedslov

Justitsministeriet spiller ikke med åbne kort i processen mod en ny offentlighedslov, der vil afmontere centrale dele af demokratiets spilleregler.

Justitsministeriet spiller ikke med åbne kort i processen mod en ny offentlighedslov, der vil afmontere centrale dele af demokratiets spilleregler

Reelt har vi et Justitsministerium, der ifølge en førende ekspert ligefrem agerer "i strid med internationale konventioner." (Citat Oluf Jørgensen, pressejurist.)

(...)

Justitsministeriet afviser at give Journalisten aktindsigt med henvisning til "beskyttelsen af den politiske beslutningsproces i tilknytning til forhandlingerne om en ny offentlighedslov".

Her begår Morten Bødskovs folk overgreb på lovens ånd. For som Oluf Jørgensen påpeger, så er hele meningen med at henvise til at beskytte beslutningsprocessen, et forhold, der bør fremme åbenheden - ikke begrænse den.

"Det er tankevækkende, at Justitsministeriet forudsætter, at dette hensyn taler for lukkethed," påpeger Oluf Jørgensen over for Journalisten.

/ Tankevækkende lukkethed om offentlighedslov (Journalisten.dk) (4. december 2012)

Samtidigt nægter justitisminister Morten Bødskov at stille op til kritiske spørgsmål om forliget om ny offentlighedslov.

& det virker desværre alt for godt.

Ingen medier udover ganske få pip rundt omkring fra DR i P1 Orientering, DR Deadline & Journalisten beskæftiger sig med forslaget til ny offentlighedslov. Et forslag der i væsentligt grad vil ændre spillereglerne & mulighederne for at holde øje med udøvelsen af magt samt sikre åbenhed & gennemsigtighed i beslutningsprocessen herhjemme.

Forslaget til ny offentlighedslov vil formentlig også ændre spillereglerne for oppositionen i byrådene rundtomkring i landet. Det vil gøre det sværere at få fuld viden om alle forhold, der kan have betydning for mindretal & lokale forhold.

Dermed bevæger Danmark sig væk fra noget essentielt i et demokrati. Nemlig alles adgang til de offentligt ejede dokumenter.

Vi har tidligere set, hvor emsig Folketingets tonedøve partier bliver når pressen går for nær. Efter aktindsigter i ministernes kalendere, herunder Lars Løkke Rasmussen med hans bilagsrod & Bendt Bendtsens om betalte jagture & golfture kom der en hurtig ændring, hvor ministerkalendere nu ikke var omfattet af aktindsigt.

Åbenhed, ja selvfølgelig. Bare ikke hos os !

Ændringen blev gennemført på initiativ af Lars Løkke Rasmussen med hjælp fra Socialdemokraterne.

Læs mere her:
/ Pinlig historie om ministerkalendere (Lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk) (10. maj 2009)

Jeg leger lidt med den idé, at man ude i kommunerne kunne fastholde den nuværende offentlighedslov. Altså gå videre end den kommende offentlighedslov giver lov til.

Adgang til alle sagsakter er et vigtigt redskab til at belyse alle forhold i en sag. Også for oppositionen i byrådene.

Spred Glæde :)

FlemmingLeer