Den 1. februar 2015 skrev Politiken om, at
/ Handikappede betaler overpris for transport (Politiken.dk) (1. februar 2015)
&
/ Handicappede betaler overpris for kørsel (DR Online) (1. februar 2015)
Politiken skrev bare ikke, at artiklen var kommet i stand som følge af Hans Nybergs grundige forarbejde med overbetalingen på botilbud i både regioner & kommuner:
/ Ulovlige brugerbetalinger for handicapbusser og biler (Hans-Nyberg.dk)
Udover Region Syddanmarks forkastelige beslutning om at droppe kørsel på 2 botilbud på Fyn, så har Haderslev kommune også bebudet noget lignende.
Siden 2009 har FNs Handicapkonvention været en del af dansk ret, der også gælder for både regioner & kommuner.
Der ligger en forpligtigelse i artikel 20 i FNs Handicapkonvention om mobilitet om:
"a) at lette den personlige mobilitet for personer med handicap på en måde og på et tidspunkt efter deres eget valg og til en overkommelig pris,"
Fundet her:
/ Artikel 20 om Mobilitet (Handicapkonvention.dk)
Så hvis du som pårørende har oplevet eller oplever ublu priser for f.eks. flextrafik, så klag over det først til den ansvarlige udbyder af flextrafik. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor flextrafik er dyrere end taxakørsel for den samme strækning.
Når de formentlig ikke giver dig medhold, så kan du klage det videre til Ankenævnet for Bus, Tog & Metro her:
/ Ankenævnet for Bus, Tog & Metro (Abtm.dk)
Via
[/ Klag over bus, tog og metro til ankenævnet (Taenk.dk)]
Forslag til klage er her:
"Jeg klager over flextrafik kørsel den 5/2-15 fra Give til Jelling, der kostede kr. xxxx.XX.
Jeg skal henvise til FNs Handicapkonvention artikel 20a, der sikrer at handicappede har mobilitet "til en overkommelig pris".
Den har været en del af dansk ret siden 2009.
Mvh
Navn"
Flot arbejde af Hans Nyberg !
Iøvrigt er der i straffeloven paragraffer, der straffer ledere for fejl begået bevidst eller ubevidst af deres underordnede. Det er på tide at bruge dem for at sætte en markant stopper for den kontinuerlige nedskæring, som handicappede har oplevet siden 2009.
/ Udgifterne til handicappede er faldet de sidste 5 år (Denmarkonline.dk) (27. november 2015)
De ansatte i forvaltninger har også ansvar over for loven. Hvis de ikke kan finde ud af det må de jo bøde for det. Eller ryge i fængsel !
"§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen, der er underordnet vedkommende i offentlig tjeneste eller hverv, forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter den for den pågældende forbrydelse gældende bestemmelse.
§ 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
§ 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg."
/ Straffeloven (Retsinformation.dk)
God handicap kamp !
Spred Glæde...trods alt :)
FlemmingLeer
Denmarkonline.dk
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments