Jonna Gram-Petersen skriver:
STOP POLITIETS VOLD
Hvor går grænsen for, hvad Danmarks regering, folketing og befolkning vil tillade?
Jeg er desværre én af dem, der på daglig basis må overvære politiets umotiverede vold. Én af dem, der hver og hver anden dag må se på venner og bekendtes mishandlede kroppe, med store blå mærker, hvis ikke store sår.Disse voldsofre er på ingen måde kriminelle, det er ganske almindelige mennesker med almindelige beskæftigelser, der uden undtagelse chokeres af den voldsomme og hadefulde opførsel fra politiets side.
Tillad mig at dele tre historier
, jeg selv har måtte høre og forholde mig til de sidste dage.
En pige ca. 155 cm. høj og 50 kg. arresteres hårdhændet, sparkes siden af betjent. Der er lagt sag an mod quot;ordensmagten".
En anden pige ca. 160 cm og 55 kg fængsles, strippes til trusse og top i en kamera-overvåget celle. Hendes forespørgsel om toilet besøg ignoreres, på trods af, at hun har menstruation. Efter vagtskifte tillades hun toilet besøg.
Politiet har ved anholdelsen taget alle hendes smykker, men har glemt ét smykke, som hun nu kommer i tanke om og vil aflevere. I stedet for at betjentene tager imod den fremstrakte hånd med smykket, angriber betjentene pigen inde i cellen, hvor hun bliver særdeles voldeligt håndteret. Der er lagt sag an mod "ordensmagten".
En privat fest bliver angrebet af en større styrke betjente, der tæsker løs med knipler på tilfældige gæster. Mange må på skadestuen. Der er lagt sag an mod "ordensmagten".
Jeg har trøstet mig med, at et regeringsskifte ville afhjælpe politiets opførsel, men jeg er blevet klar over, at problemet er langt større. Vores politistyrke må have modtaget "undervisning" i umenneskelig opførsel, de må være blevet fyldt med ord, der kan skabe fjendebilleder af ganske almindelige borgere i Danmark.
Hvordan retter man disse psykiske korrupte og forkvaklede sind? Kan man overhoved rette sådanne indoktrineringer eller, skal hele politistyrken skiftes ud?
Ved den daglige brug af civilbetjente i stort tal og uniform klædte betjente (soldater), og med den store skare af mishandlede borgere, overvejer jeg, om der er en ensidig borgerkrig i Danmark. Skal vi borgere til at bevæbne os, eller vil Danmark tage stilling til, hvad politiets opgaver er, og hvordan de må udføres.
Til alle de opgaver vi borgere forventer politiets assistance, får vi svaret, "Det har vi ikke mandskab til."
Politiets pædagogiske opgave er fuldstændigt ignoreret i øjeblikket, i stedet for at være en repræsentant for lovlydig og god opførsel i samfundet, frembringer de lige nu dis-respekt og had i unge såvel som ældre mennesker.
Der er mange mennesker, der mener, at betjentenes handlinger til forveksling ligner kokain-opførsel, hvilket får mig til endnu engang at kræve, at mennesker, man giver al magt, samt hårdt slående/skyde våben, afleverer urinprøver hver arbejdsdag, under lige så strikte vilkår som fængselsindsatte har for samme procedure.
Jonna Gram-Petersen
PS: Filmen Cirkuskrigen viser med al tydelighed, hvor stort problemet er: www.Balther.dk
Måske det kan fungere som en slags stilfærdigt supplement til det allerede tidligere oplyste, nemlig at politiet allerede selv har erkendt, at dets praksis på Christiania var ulovlig - og at man godt vidste det, men lige syntes man ville gøre det alligevel, sådan "bare fordi".
Se i øvrigt også et tidligere indlæg om politivold på Christiania her - fra Dagbladet Arbejderen.
Update, kl. 17.04:
Jens Ole Kristiansen skriver:
Jeg ved ikke, om det er den omtalte private fest, men her findes videooptagelser af politiets fremfærd under en privat fødselsdagsfest for et par uger siden:
http://infocast.dk/mediamaker_politiken/mediamaker.php?id=871
Ja, det ved jeg heller ikke - men takker for linket!
Via
[Modspil] og mail.
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments