Norge stopper tilbagevisning af asylsøgere til Grækenland

Modkraft.dk skrev den 3. marts 2008:

Den 7. februar 2008 annoncerede det norske flygningenævn, at ingen asylsøgere vil blive tilbagevist til Grækenland, før forholdene for flygtninge er blevet nærmere undersøgt.

Norge mener menneskerettigheder og flytningekonvention står over Dublin-forordningen. Danmark stoler blindt på de græske myndigheders udsagn.

Det skete efter at den norske organisasjon for asylsøgere, NOAS, og den norske Helsingforskomite gjorde offentligheden og det norske Udlændigenævn opmærksom på forholdende i Grækenland og at flygtningenævnet ikke udviste asylansøgere hertil.

Norge var dermed det første medlemsland, der har tiltrådt den såkaldte Dublinforordning, der har besluttet at menneskerettigheder og flygtningekonvention står over Dublinforordningen.

Norge har i 2007 afvist 74 flygtninge til en usikker skæbne i Grækenland.

Blind autoritetstro i Integrationsministeriet
Den danske Udlændingeservice har siden 2006 dømt 36 asylsøgere til at blive udvist til Grækenland, og 12 er blevet sendt afsted af Rigspolitiet. På trods af advarsler og fordømmelser fra FN, Europa-parlamentet og Dansk Flygtingehjælp har den danske regering ikke tænkt sig at ændre denne praksis.

De omfattende rapporter, der dokumenterer, at flygtninge i Grækenland tortureres og mishandles, får ikke udvisningsminister Birthe Rønn Hornbech til overhovedet at overveje om denne politik er holdbar.

Hun udtalte til Information den 11. februar, at det er nok for hende, at den græske regering forsikrer, at alt er i orden: »Hvis jeg får en forsikring fra et EU-land, så er jeg nødt til at stole på den.«

Omfattende dokumentation
I 2007 dokumenterede den tyske organisation Pro Asyl ellers omfattende menneskerettighedskrænkelser, tortur og mishandel af flygtninge i Grækenland. Samme år undersøgte FNs flygtningehøjkommisariat, UNHCR, 135 asylsager, som den græske stat havde »behandlet«, og fandt »ingen tegn på, at en egentlig sagsbehandling havde fundet sted« - alle blev automatisk afvist med den samme begrundelse.

Efter at blive mishandlet i de græske interneringslejre bliver irakiske flygtninge udvist til Tyrkiet, som sender dem tilbage til Irak. Dette er ikke hemmeligt, men en del af en offentlig aftale mellem Grækenland og Tyrkiet - en aftale som Danmark indirekte er en del af, når flygtninge tilbagevises fra Danmark til Grækenland i henhold til Dublin-aftalen.

Første stop: Grækenland
Dublin-forordningen kræver, at en flygtning kun kan få sin asylansøgning behandlet i det første land, der er med i forordningen vedkommende sætter sin fod i.

Da Grækenland ligger i udkanten af EU på ruten fra både Afrika og Mellemøsten kommer de fleste flygtninge til Europa igennem Grækenland, hvilket betyder, at stort set ingen principielt kan få asyl i Europa - de kan ikke i Grækenland, som ikke overholder flygtningekonventionen, og de kan heller ikke i andre lande, som sender dem tilbage til Grækenland.

Dublin-forordningens anti-solidariske regelsæt virker selvforstærkende: Som et land i udkanten af EU modtager Grækenland langt flere flygtninge end for eksempel Danmark, og kan derfor føle sig overbebyrdet. I stedet for at hjælpe både flygtninge og Grækenland gør Dublin-forordningen det modsatte - den forøger presset på Grækenland, ved at sende asylansøgere tilbage til Grækenland, som forringer sit asylsystem yderligere.

Dublin-forordningen er et af Europas mest effektive instrumenter til at »kaste bolden videre«, så ingen stater reelt behøver at leve op til deres juridiske forpligtelser.

Dublin-forordningens officielle formål er egentlig det modsatte - nemlig at undgå at flygtninge bliver gjort til rettighedsløse kastebolde mellem stater, der frasiger sig deres ansvar.

Men hvis det medlemsland, der er det første, flygtninge ankommer til og altså skal søge om asyl i, ikke overholder international lovgivning og ikke behandler asylansøgninger, betyder det, at flygtninge er rettighedsløse i hele Europa - Dublin-forordningen dækker nemlig alle EU-lande samt Norge og Island.

De europæiske lander har ellers international pligt til at undersøge om de lande, de udviser flygtninge til er sikre for flygtninge. Hvis det ikke er tilfældet, så gør staterne sig skyldige i ulovlig tilbagevisning (refoulement), der kan bringe asylsøgeren i livsfare.

Af disse grunde har både menneskerettighedsorganisationer, UNHCR og Europa-parlamentet kraftigt opfordret til, at de europæiske lande stopper med at sende bl.a. irakiske flygtninge tilbage til Grækenland. Norge var i februar 2008 det første medlemsland, der valgte at følge denne opfordring.

Via
[Modkraft.dk]