DR P1 Orientering d. 30. januar 2008:
Hvis børnene ikke opfører sig ordenligt, har forældrene de sidste halvandet år kunne miste børnepengene.
"Det har haft positiv effekt at gøre forældre ansvarlige for børnenes handlinger."
Sådan gengiver Velfærdsminister Karen Jespersen (v) i dag en rapport om den lovgivning, der gør det muligt for kommunerne at tage børnepengene fra de familier, hvis de ikke retter sig efter de pålæg, kommunen nu kan give forældrene.
Men læser man den evaluering, ministeren refererer til, så kan man også vælge at hæfte sig ved, at udsigten til at blive straffet for de fleste forældres vedkommende ikke har fået deres børn til at ændre adfærd.
At der blandt de tolv børn, hvis forældre rent faktisk har mistet børnepengene, på landsplan kun er to børn, der, ifølge rapporten, har fået en mere positiv adfærd.
Samtidig viser rapporten, at kommunerne i næsten to tredejedele af sagerne har grebet ulovligt ind overfor familierne.
Blandt andet har en familie fået et pålæg af kommunen, som det ifølge rapporten slet, "ikke har været muligt for forældrene at efterleve".
Men frem for alt belyser rapporten stort set ikke det spørgsmål, der var det helt centrale i forbindelse med vedtagelsen af loven.
Det fremgår også af rapporten fra Rambøll Mangement, at Danmark er det eneste land i Europa, der lader kommunale embedsmænd tage penge fra familier, der ikke følger bestemte pålæg.
I andre lande med lignende ordninger kræver det alle steder en afgørelse fra domstolene.
Af Jesper Tynell
Læs mere på:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments