regioner

DR P1 Orientering d. 28. oktober 2008:

EU-kommissionen udfordrer endnu en gang de danske pensionsregler. Den mener, at det strider mod tjenesteydelsernes fri bevægelighed, når det i dag står i offentligt ansattes overenskomster, hvilket pensionsselskab der skal administrere de ansattes pensionsformuer. Den går ikke.   Der skal udbud blandt pensionskasser i hele EU mener kommissionen, Men regeringen stritter i mod.

I Tyskland har forbundet af kommunalt ansatte og de tyske kommuner indgået en overenskomst, hvori der står, at de kommunalt ansatte kan få 4 % af deres løn sat ind på en pensionsopsparing i en af de pensionskasser, der er nævnt i overenskomsten, dvs. enten i Sparkasse-koncernen eller i et kommunalt forsikringsselskab.

Ligesom på en del af det private arbejdsmarked, aftaler arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer på den måde, at medlemmernes pensionsopsparing i samlet flok skal placeres i bestemte pensionskasser.

Men til forskel fra det private arbejdsmarked, er de tyske kommuner og andre offentlige institutioner underlagt EU's udbudsregler. Det betyder, at offentlige indkøb over en vis størrelse skál sendes i udbud blandt alle virksomheder i EU, der ønsker at byde ind på en bestemt opgave.

Derfor er de tyske, kommunalt ansattes overenskomst i strid med EU's udbudsregler, mener EU-kommissionen. Rent teknisk foregår indbetalingen af pensionsopsparing nemlig ved, at den ansatte beder arbejdsgiveren om at få sparet en del af sin løn op til pension, hvorefter det er arbejdsgiverens ansvar at placere pengene i en af de pensionskasser, der er aftalt i overenskomsten.

Det betyder, ifølge EU-kommissionen, at arbejdsgiveren køber en pensionsopsparing som tjenesteydelse til de ansatte, og pga. størrelsen på det samlede køb for de kommunale arbejdsgivere, skal dette køb derfor i udbud: Pensionsselskaber fra hele EU har ret til at byde ind på opgaven, mener kommissionen altså. Og fordi det ikke sker, gør den gældende, at de kollektive aftaler på det offentlige område er i strid med varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens fri bevægeligheden indenfor EU.

De tyske myndigheder afviser kommissionens påstand, og peger på, at netop arbejdsaftaler, ifølge EU's udbudsdirektiv, udtrykkeligt er undtaget fra kravet om offentlige udbud. Og at Tyskland betragter de overenskomstregulerede arbejdsmarkedspensionerne som en del af en arbejdsaftale.

De tyske kommuner agerer i den sammenhæng ikke som indkøbere, men netop som arbejdsgiver for de kommunalt ansatte. Derfor mener de tyske myndigheder, at det ikke er EU-retsstridigt, at lade arbejdsmarkedets parter, også på det offentlige arbejdsmarked, aftale hvilke pensionskasser, der skal administrere de ansattes pensionsopsparinger. De tyske myndigheder tilføjer at kollektive aftaler tilmed også er beskyttet af den tyske grundlov.

Nu har også SF accepteret, at psykiatriske patienter kan behandles på privathospital.

"Vi har 750 personer til at tage sig af voksenpsykiatrien. I 2015 er der 475. Når man så samtidig vil lave en ordning, hvor man giver mulighed for frit valg mellem den private og den offentlig sektor, så risikerer man at skubbe endnu mere personale over til de private – og den udvikling ville jeg være meget ked af", siger Bent Hansen.

Fra TV2 Nyhederne d. 20. september 2008:

Offentlige sygehuse ender ofte med udgifter der ellers burde afholdes af de private.

Se indslaget her (Nyhederne.tv2.dk)

Fed måde at skumme fløden på. Men det har Fogh regeringen jo ikke noget imod, når det kommer til stykket. Jo færre penge i det offentlige til ventelister og andre patienter, jo større privat sektor.

På vej imod minimalstaten.

DR P1 Orientering d. 18. september 2008:

Der kommer flere og flere psykisk syge og ventelisterne vokser og vokser. Til januar træder en behandlingsgaranti i kraft for dem under 18 år, der betyder man har ret til at skulle starte i behandling indenfor to måneder.

Psykisk syge der bliver udskrevet fra hospitalet inden de er raske på grund af mangel på sengepladser fylder en del i medierne disse dage. (Bl.a. i politiken d. 16. september 2008, flj)

Danskernes holdning til de psykiske syge er blevet undersøgt og mere end hver 4. af os er bekymrede for hvordan det går og hvordan det skal gå for de af os, der har psykiske problemer.