finanskrisen 2008-09

En af de bedste modvægte mod økonomiske udsving, herunder den kommende alvorlige nedtur, er en stor velfærdsstat. Men man kan øge dens effekt: Sørger man for at prioritere offentlige investeringer først, så kan en skattereform godt have en medvirkende positiv konjunkturudlignende rolle, hvis den laves rigtigt. Og man kan gøre det hele, så det på langt sigt giver penge i statskassen til bedre velfærd.

Af Claus Piculell

Danske Bank, Nordea og andre pengeinstitutter udviser en "utålelig arrogance", når de konsekvent afviser, at de har brug for statslig kapital i form af en bankpakke på 100 mia. kr.

- Mit budskab til bankerne er, at så kan I blive fri, og så kan vi lave et statsligt selskab, som begynder at låne direkte til virksomhederne, siger hun til Jyllands-Posten.

Thorning: Storbanker er arrogante (DR Online) (7. januar 2009)

Pengene til den første redningspakke til danske banker er brugt. Der kommer en ekstraregning på mindst en milliard, fastslår Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.

Redning af banker dyrere end forudset (DR Online)

Så nu er der kun 19 milliarder kroner til, at hele statskassen kommer til at hænge på bankernes grådighed uden nogen øvre grænse for staten og dermed os allesammen.

Pakken har fået flekslånsrenterne til at dykke markant, og mindst 10 af regeringens 19 ministre har finansieret deres bolig med rentetilpasningslån, viser tingbogsoplysninger, som Morgenavisen JyllandsPosten har indhentet.

Ministre er glade for flekslån (Epn.dk) (6. november 2008)