You are here

Er konjunktur(modvirkende)skatter mulige?

Submitted by Nutcracker on 10 January, 2009 - 12:05

En af de bedste modvægte mod økonomiske udsving, herunder den kommende alvorlige nedtur, er en stor velfærdsstat. Men man kan øge dens effekt: Sørger man for at prioritere offentlige investeringer først, så kan en skattereform godt have en medvirkende positiv konjunkturudlignende rolle, hvis den laves rigtigt. Og man kan gøre det hele, så det på langt sigt giver penge i statskassen til bedre velfærd.

Af Claus Piculell

I dårlige tider vil velfærdsstaten nærmest 'af sig selv' pumpe
penge ud i en skrantende økonomi, fordi der kommer færre penge ind i skatter og går flere ud i sociale ydelse m.v. I gode tider kradser man derimod
flere penge ind, bl.a. fordi der tjenes flere penge og bruges færre.

Velfærdstaten er en god makker til en reguleret privatøkonomi af mange grunde, bl.a. at man har flexicurity og godt uddannet arbejdskraft, men mere konjunkturelt holder velfærdsstaten en del af den økonomiske aktivitet oppe, fordi de ansatte her stadig får løn, underleverandører stadig får jobs, folk på sociale ydelser stadig får overførsler, osv.

Især lavtlønnede og overførselsmodtagere bruger stort set alle deres penge, fordi de ikke rigtig kan spare op, så det holder en vis efterspørgsel i gang. Derfor er det også her, man evt. skal pumpe ekstra penge ud i selve forbruget og ikke hos vellønnede, der blot sparer pengene op - fornuftigt for dem, men lige det modsatte af, hvad samfundsøkonomien har brug for.

Og endnu bedre bliver det, hvis man i dårlige tider laver kloge investeringer i fremtiden, f.eks. grøn trafik eller bygningsmoderniseringer, eller sender folk i uddannelse og lærere i arbejde, for det formindsker meget effektivt en stigning i ledigheden og investerer i fremtidig fornuftig vækst.

Det ligger ligesom i kortene, at Danmark skal have en skattereform her i foråret. Kommissionen til at forberede den er bredt sammensat og ledet af tidligere S-skatteminister Karsten Koch. Der er dog lige det, at skattekommissionen blev nedsat i en (overdrevent) buldrende højkonjunktur, mens situationen er en helt anden nu. Derfor kan man sagtens vente med skattereformen, og lige nu giver det slet ingen mening at give skattelettelser til de vellønnede, ud over at de generelt har tvivlsom effekt økonomisk og er problematiske fordelingsmæssigt.

Men en række partier, herunder S, har ligesom bundet sig til 'noget', og skal det nu være, så kan man faktisk godt modvirke konjunkturer og fremtidig uansvarlig spekulation delvist ved at ændre i skattesystemet. Nogle af de ting, der kan gøres, bør blive stående af mere strukturelle årsager og kan ikke gøres igen og igen, mens andre kan. Man kan simpelthen knytte gennemførelsen af både kortsigtede og mere permanente tiltag til pronoserne for ledigheden det kommende skatteår fra Det Økonomiske Råd.

Det mest oplagte tiltag er at øge personfradraget, f.eks. med 1000 kr. eller netto 400 kr. for hver 10000 ekstra ledige. Alle skatteydere får dermed samme beløb, men hvor måske 8-1600 kr. mere om året gør en vigtig forskel for en, der kun har de godt 100.000 i folkepension, mærker millionæren det dårligt nok.

Så første idé til skattemæssig konjunkturregulering kunne være i dårlige tider netto at sende nogle milliarder ud for at øge de 40% overførselsmodtageres og de 20% lavtlønnedes forbrug, der primært retter sig mod indenlandske produkter og arbejdskraft. Derudover kunne man hjælpe betrængte nye boligejere ved at sænke ejendomsværdiskatten og at opmuntre opsparere til at investere ved at genindføre og gradvist øge formueskatten og sænke nettokapitalindkomstskatten.

I gode tider derimod kunne man kradse samlet netto penge ind ved gradvist at øge skatten på ejendom og/eller på jord (der er fordoblet i værdi fra 2003 til 2007 uden at bidrage  til produktionen) og gradvist at sænke rentefradraget og stramme nettokapitalindkomstskatten, hvilket også vil formindske muligheden for og lyst til alt for vilde spekulationer baseret på lån i overskudsøkonomiens 'tomme kalorier', og som bør gøres permanent.

Man kunne opmuntre yderligere til at spare mere op og spekulere mindre bl.a. ved gradvist at lette formueskatten, og endelig kan man opmuntre til at arbejde mere især ved gradvist at indføre og øge et jobbunddrag - altså en slags ekstra personfradrag for folk i arbejde, f.eks. på 1000 kr. brutto og 400 netto pr. 10.000 færre ledige, hvilket vil gøre småjobs og lavtlønsjobs mere tiltrækkende for folk på kanten af arbejdsmarkedet.

For at sikre sig mod, at nogle ting udvikler sig uhensigtsmæssigt og/eller uforudset kunne man tage en meget anvendt lovgivningsmetode fra USA: "a sunset clause" - og indføre en 'udløbsdato' eller 'genforhandlingsdato' på skattereformen, og det behøver ikke følge den danske tradition med kun at inddrage forligskredsen. En sådan metode er i øvrigt ikke kun en god idé på skatteområdet – tænk på, hvad den kunne have betydet for den i hast indførte terrorlovgivning ...

Kommentarer

Der er for så vidt ikke noget i vejen med Claus' forslag. De vil understøtte en skattepolitik der ikke forstærker uligheden.
Det er ikke et forslag om et fundamentalt opgør med grådigheden, men måske et lille skridt fremad (igen).
Hele humlen ligger dog i, at der fortsat er et befolkningsflertal, der bor i ejerbolig - og derfor med næb og klør (samt stemmeseddel) vil bekæmpe en større beskatning af deres arbejdsfrie gevinster i deres bolig.
Derfor bør den væsentligste dagsorden være at få bygget så mange almennyttige boliger som muligt, så balancen kan tippe igen. Loveforslag og låneformer for byggerier, der kan opfylde Ritts forslag om boliger med et loft på 5.000 kr. om måneden bør derfor stå højt på ønskelisten.
Hele byggeriet i Ørestaden, hvoraf en hel del er gået over til at være "lej din egen bolig", bør opkøbes af almennyttige boligselskaber.
Med venlig hilsen
Jan

Hej Jan og tak for din kommentar

Vi er ret enige, især om at grådigheden på både bolig- og kapitalmarked skal tøjles. Derfor foreslås også en permanent sænkning af rentefradraget og en skærpelse af nettokapitalindkomstbeskatningen, og jeg har andet vedr. skat i tankerne.
Men man kan højst gøre en mindre del via skat: Der skal gribes ind over for lånetyper og forskellige former for spekulation og meget andet, og her er dit forslag om styrkelse af den almene sektor lige i øjet.
Nu er opgaven bare her at se, om vi kan få noget fornuftigt ud af en kommende skattereform og samtidig give flere penge til folk i bunden.
Også selv om man kunne have lyst til at sige, at en skattereform måske burde vente til bedre tider, f.eks. begyndelsen af en optur, så pengene kan bruges på offentlige investeringer, men som jeg skriver, skal det under alle omstændigheder have første prioritet.
vh Claus

Hej Claus,

Det er rigtigt gode forslag, men især det med at øge velfærdsydelser har desværre ikke nogen realitet bag sig med den nuværende regering. Vi har jo alle set de nedskæringer på de sociale ydelser med starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 300 timers reglen rettet imod flygtninge/indvandere, som Fogh-regeringen har stået i spidsen for siden magtovertagelsen i 2001.

Det sker ud fra devisen om, at det skulle kunne betale sig at arbejde. Men i realiteten skaber Fogh-regeringen fattigdom istedet og med den kommende konjunkturnedgang vil det blive forstærket.

Desværre deler den nuværende regeringen ikke holdningen om velfærdsydelser som en nedgangsvaccination imod langtrukken tilbagegang i økonomien og dermed som en stabiliserende faktor imod store udsving i samfundsøkonomien. Fogh vil hellere dele ud af samfundskagen til virksomhederne igennem privatiseringer og udliciteringer istedet for at fastholde velfærdsydelsernes købekraft.

Et højerere bundfradrag for de lavest lønnede giver jeg dog særdeles gode chancer for at komme med i grundlaget for en ny skattereform. Den har et socialt positivt appel til flere partier, herunder især Socialdemokraterne og dermed også opportunisterne i Dansk Folkeantiparti.

En midlertidig højere beskatning af fast ejendom i opgangstider tror jeg desværre heller ikke på. Selvom Fogh-regeringen har meldt ud, at skattestoppet bliver midlertidigt ophævet under skattereformen. Ja, så tror jeg stadigvæk ikke at det er en farbar vej. VK brugte jo (så vidt jeg husker) truslen om øget beskatning på fast ejendom fra en Socialdemokratisk ledet regering i de sidste dage under valgkampen i 2007 ved omdeling til postkasserne hos landets husejere.

Det var mine betragtninger til dine meget gode forslag, som har større chancer under en Socialdemokratisk ledet regering.

Tak for dit bidrag :)

Spred Glæde...trods alt :/
FlemmingLeer

Hej Flemming
Tak og ILM for dit bidrag.
Jo, mange ting havde bedre chancer under en centrum-venstre regering, også dem her. Men den regeringsmagt skal vi jo bl.a. vinde med gode forslag.
Men nu har de jo selv lagt op til skattereform, og krisen kradser ...
vh Claus