Nej til elektrochok kostede sygedagpengene i Rødovre kommune
Sagsbehandler i Rødovre kommune anbefaler elektrochok imod lægekonsulents anbefaling som middel mod depression.
En svært deprimeret kvinde på 57 år står i dag helt uden indkomst. Den tidligere fabriksarbejder har sagt nej til en behandling, som består af en cocktail af elektrochok, medicin og samtaleterapi på kvindens modersmål.
Rødovre Kommune har derfor standset kvindens sygedagpenge med direkte henvisning til, at hun ikke har ønsket at lade sig behandle med elektrochok.